Langelænder bragte Adventistkirken fra Amerika til Danmark i 1877

(Læsetid: 4 minutter)

– og dermed også Sundhedsbladet, Skodsborg Badesanatorium og Nutana.Det er altid interessant at læse om, hvordan åndelige bevægelser opstår. Og nu har Kaj Pedersen samlet en bog om Adventistkirken og dens historie.

Den dynamiske John Matteson oprettede sammen med Knud og Andrew Brorson (to af biskop Brorsons efterkommere, som også først udvandrede til USA) den nye frikirke i Danmark.

Den er interessant, fordi adventisterne – i forhold til os andre kristne – altid har været meget optaget af sundhed, de sidste tider og lørdagene.
Det var en dansk udvandrer fra Langeland, der vendte tilbage og stiftede Adventistkirken i Danmark. Han hed John Matteson, og han var født i 1835 i Tranekær, tæt ved slottet. Senere flyttede familien til Rudkøbing i 1848.
John – eller Johannes, som han nok oprindelig hed – var en aktiv ung fyr, som var god til sprog og spillede med i byens musikkorps.
Den lokale postmester tog ham under sine vinger og gav ham idéen om at udvandre til Amerika. I 1855 solgte familien, hvad de ejede og sejlede til New York for at prøve lykken, ligesom 3.749 andre danskere gjorde i 50’erne.

Blev først baptist

Hjemmefra troede han på Gud som skaber, ligesom de fleste andre på den tid. Men i Wisconsin mødte han kristne, for hvem troen var meget levende, og han blev døbt som baptist i 1859, kun fire år efter ankomsten. Han blev selv lægprædikant og gik derefter på et tværkirkeligt teologisk seminarium i Chicago. I 1862 blev han ordineret som baptistpræst og tilknyttet en dansk menighed i Bloomingdale, Wisconsin.
Men allerede i 1863 møder han under en prædikentur en mand, som holder lørdagen som helligdag. De snakker om det, og da Matteson ikke selv kan finde argumenter i Bibelen for, at kirken nu holder søndag hellig, skaffer han sig en traktat, som modbeviser lørdagen. Men han synes ikke selv, at argumenterne er gode nok, så det ender med, at han bliver overbevist om at holde sabbat om lørdagen, ligesom jøderne og adventisterne.

Starter i Vejle

Han bliver meget engageret i adventist-bevægelsen, stifter f.eks. i 1872 ”Advent Tidende” for de norske og danske emigranter, som sender bladene til hjemlandende, hvor der opstår interesse for denne lære.
I 1877 tager John Matteson derfor tilbage til Danmark, hvor han først besøger familien Tranborg i Uhe ved Vejle. Allerede 14 dage senere udgiver han en sangbog med sine medbragte egne sange.
I Vejle var der dengang – ligesom mange andre steder i Danmark – et pulserende åndeligt liv. Matteson får endda lov til at prædike i Metodistkirken. Og bagefter rejser han til Nordjylland, hvor han forårsager en vækkelse i Alstrup. Her bygger man også et forsamlingshus. Han kæmper begejstret imod fordrukkenhed, og mange går ind i hans afholdsforening.

Voldelig modstand

En lokal sognepræst opfordrer sognebørnene til ”at brække benene” på den omstrejfende prædikant Matteson. I Tylstrup skal der være dåb, og en hob på 50 naboer jagter Matteson for at gøre noget ved ham. Men det lykkes ham dog at skjule sig.
Efter at den første menighed er stiftet i 1878 udgiver man allerede året efter bladet Tidernes Tegn, som fokuserer på adventisternes store interesse for de sidste tider, og i 1881 kommer Sundhedsbladet – en anden af adventisternes mærkesager.
Allerede i 1880 kunne syv menigheder med 91 medlemmer mødes og stifte kirken på landsplan. Dermed blev Danmark det første land udenfor USA med en selvstændig Adventistkirke.

Skodsborg og Nutana

Kirken udvikler sig med skoler og et gymnasium i Vejle.
Carl Ottosen fra Frederikshavn tager til USA og møder dr. Kellogg (ja, ham med cornflakes), som også var adventist og sundhedsapostel. Derefter tager Ottesen hjem og opretter et badesanatorium i Frederikshavn og siden i Skodsborg og fødevarefabrikken Nutana. Der oprettes også et kurhotel i Juelsminde. Desværre måtte alle tre institutioner lukke i 1992. Ottesen var redaktør for Sundhedsbladet i 45 år!
Bogen ser historien og forklarer teologien ud fra en adventistisk synsvinkel, så når Matteson bliver overbevist om sabbatten osv., så er det ”nye bibelske sandheder”, der går op for ham. Folk med en anden teologisk opfattelse ville jo nok betegne det som noget andet.
Men der er en god kortfattet oversigt bag i bogen over, hvad adventisterne tror og ikke tror. Her er de centrale opfattelser af Gud og Jesus de samme som hos andre evangeliske kristne. Og man behøver jo ikke se de forskellige kristne opfattelser af mindre væsentlige ting som modsætninger, der absolut skal skille os. Man kan jo også se dem som en rigdom. F.eks. er sundheden jo overset af de fleste andre kirker. Og bogen er en god måde at få lidt mere at vide på om denne frikirke, som ellers har holdt sig lidt for sig selv.

Kaj Pedersen: Syvende dags Adventistkirken i Danmark.
Dansk Bogforlag 2007.
172 sider, 168 kr.

Læs også