Lederen forløser det guddommelige potentiale

Kirkens krise skyldes dårligt lederskab. Præstens traditionelle rolle som ’offerpræst’ duer ikke. Bibelsk ledelse involverer hele menigheden, var essensen af første aften på Oasebevægelsens lederkonference.At lede er som at dirigere et orkester. Det er ikke dirigenten, der spiller musikken. Dirigentens opgave er at lede musikken og kommunikere, så alle musikere yder deres bedste.

Knud Larsen, direktør i det dansk-norske missionsselskab Areopagos, satte startskuddet for Dansk Oases lederkonference i Karlslunde Strandkirke.

Det var et af mange guldkorn den første aften på Dansk Oases Lederkonference i Karlslunde Strandkirke i det sydlige Storkøbenhavn. De kom fra Knud Jørgensen, der er cand.theol. og ph.d. i missiologi og direktør for det dansk-norske missionsselskab Areopagos.
Over 200 ledere fyldte salen – 217 helt præcis – og fik et inspirerende startskud til en alsidig lederkonference fra torsdag til lørdag i sidste uge. Hele 31 seminarer var der at surfe imellem.
Og Knud Jørgensen fokuserede naturligt nok på begrebet ledelse:

Hvorfor ledelse?

– Hvorfor ledelse?, spurgte jeg nogle af dem, jeg har respekt for, og én svarede: Fordi det giver klarhed og tryghed om hvem, som bærer et defineret hovedansvar, indledte Knud Jørgensen.
– Lederen er som en dirigent. Han er den, som siger: ”Nu begynder vi”, ”Nu holder vi pause” og ”Du spiller den solo”. Lederen er den, der træffer strategiske valg.
Knud Jørgensen talte sig hurtigt varm:
– Der er brug for nogen, som går foran. Lederen er en visionsbærer, som kommunikerer og motiverer. ”Ledelse er at skabe rammer for medarbejdernes selvstændige, intelligente og kreative ageren på helhedens vegne”, sagde en kollega.
Og så delte Knud Jørgensen sine erfaringer fra sin tid som missionær under fremmede himmelstrøg:
– De kirker, jeg har arbejdet i i Kina og Etiopien, har oplevet en enorm vækst. Hvorfor? Er det fordi, de har haft præster? Nej! De har haft en forståelse af kristent lederskab.

Dårlig ledelse i Vesten

Den tilbagegang, kirken oplever i den vestlige kultur, er udtryk for dårligt lederskab, mener Knud Jørgensen:
– Omkring Konstantin havde man en forståelse af præsten som offerpræst. En særlig funktion, hvor præsten forrettede nadver. Bibelen siger, at vi er et helligt præsteskab. Vi er alle præster, fortæller Knud Jørgensen engageret, og fortsætter passioneret.
– Det Nye Testamente er til for at udstyre Guds folk til mission! Det handler om at forvandle substantivet Kirke til et verbum. Lederskab og ”missional” kirke hænger uløseligt sammen. Formålet med et bibelsk lederskab er at forme og udruste et folk, som demonstrerer Guds formål.
Knud Jørgensen stiller det traditionelle præsteembede i kontrast til bibelsk lederskab:
– Det konstantiske præsteembede handler om, at kirken er dér, hvor evangeliet forkyndes og sakramenterne forvaltes.
– Det missionale lederskab handler om, at kirken er der, hvor Guds folk – i efterfølgelse af Kristus – søger at deltage i Guds mission. Det sker i hverdagsliv, ord og gerninger. Det må være den grundlæggende kirkestruktur, at vi er ”det almene præstedømme”, forklarer Knud Jørgensen.

Brug for forbilleder

– Lederne bør udruste nye unge ledere til tjeneste, opdage dem og fortælle dem, at Gud vil bruge dem. Den udrustning, Bibelen taler om, er de åndelige nådegaver.
– Vi har brug for ledere, som er forbilleder mere end performers og managers. Missionalt lederskab må særlig lægge vægt på troværdighed, personlig efterfølgelse, et helstøbt trosliv og en sund personlighed.
– Hovedpunktet er, at du er tro i det små! Det er troværdigheden, som vokser ud af efterfølgelsen, der kvalificerer til lederskab i Guds rige. Åndelige ledere er ikke professionelle kirkefolk, men det er lægfolk, som trofast lever og handler og taler deres vidnesbyrd ud, fastslog Knud Jørgensen.

Lederens indre liv vigtigst

Selv det negative i vore liv virker positivt i sidste ende:
– Vi har brug for ledere, som kan lære os at leve i ørkenen, og at eksilet kan blive en kreativ tid, fordi det forvandler os, ved at Gud tager os afsides. Skynd dig ikke videre, men hvis du er i ørkenen, så bliv i ørkenen, formanede Knud Jørgensen og sluttede med en fanfare af ”guldkorn”:
– Vi har brug for lederskikkelser. Poeter, som sætter ord på følelser i tiden. Profeter, som taler Guds ord ind i dagens situation. Apostle, som udruster og gør mennesker til disciple. Lederskab må deles med flere. Lederskab er tjeneste. Lederskab har bredde. Lederskab må læres ”on the job”.
– Jesus spurgte Peter: ”Elsker du mig? Har du mig kær?” Jesus genindsatte Peter i hans lederskab, baseret på svaret på dette enkle spørgsmål. Mit eget lederskab afhænger af, at jeg dagligt svarer på dette spørgsmål, lyder det personligt fra Knud Jørgensen.
For Knud Jørgensen afhænger lederskabet af lederens personlige gudsforhold.
– Luther sagde, at ingen bliver teolog uden gennem bøn, meditation og anfægtelse. Når kristne ledere holder op med at bede, er alt håb for kirkens fornyelse bogstavelig talt ude.
Find tilbage til hjerteforholdet til Jesus Kristus, hvor du kan sige: ”Jeg elsker dig”, sluttede Knud Jørgensen.