Karismatisk leder vil være biskop i Finland

Markku Koivisto er kendt for sine helbredelsesmøder over hele Finland. Den kontroversielle præst stiller op som bispekandidat i Tampere stift til marts. Det er finsk ”sisu” og Guds nåde, som har holdt den karismatiske præst Markku Koivisto i live. Han troede, at han skulle dø af kræft i 1990, men blev mirakuløst helbredt. Det førte til, at han begyndte at bede for syge, og folk stod i kø foran kirken i byen Nokia. Man begyndte sågar at tale om ”Nokiavækkelsen”; men snart vågnede også modstanden, som førte til at han blev fritstillet som luthersk præst.
Han blev dog frifundet fra anklager om vranglære og stiller nu op som kandidat til embedet som biskop i Tampere stift – det stift, som førte sagen imod ham. Valget finder sted i marts, men allerede nu har den landskendte præst – som en ud af fem kandidater til den fornemme post – hele 56 pct. af stemmerne.

Markku Koivistu har en dramatisk historie:
Den lutherske sognepræst i byen Nokia 200 km nord for Helsinki havde allerede sagt farvel til sine medarbejdere. Han troede ikke, han nogensinde ville vende tilbage fra sygelejet. Året var 1990, og den 36-årige Koivisto var opereret for kræft i lymfekirtlen. Som en sidste fase igangsatte man kemoterapi. Det så ikke lyst ud. Han havde opgivet håbet og ønskede ikke engang at møde nogen.
– Da ringede en mand fra Australien. Han var på besøg i sit tidligere hjemland og havde et specielt anliggende, husker Markku Koivisto.
Manden var tre nætter i stræk vågnet ved, at han havde en stærk fornemmelse af, at han skulle besøge Markku Koivisto. Han skulle bede for ham og – som Bibelen foreskriver – salve ham med olie. Markku Koivisto modtog modvilligt den ivrige pinsemand. De bad sammen, og en helbredelsesproces var sat i gang.
Koivisto kom tilbage til sin kirke og begyndte nu at bede sammen med nogle medarbejdere:
– Vi var alle sammen nogle stakler, som havde hver sine lidelser. Vi begyndte at bede for hinanden og opdagede, at det virker! Da andre mennesker så, at det fungerede, blev vi flere og flere. På to år var bedemøderne i Nokia kirke fyldt til bristepunktet af besøgende. Det var slet ikke hensigten at skabe en ny bevægelse. Vi var alle sammen overrumplede.
Da budskabet om helbredelsesmøderne nåede medierne, blev Koivisto kendt over hele Finland. Det bidrog til, at endnu flere nysgerrige kom til kirken.
Men forbønnen, profetierne og andre karismatiske indslag vakte ikke kun positive reaktioner. Det begyndte at irritere en del lutheranere. Det førte senere til en åben konflikt mellem sognet og biskoppen i Tampere.

Markku Koivisto er født i Karleby i det finske Österbotten. Som barn gik han flittigt i søndagsskole og drømte allerede som dreng om at blive præst. Som sekstenårig besluttede han, at han ville være kristen og ”følge Jesus”. Han studerede teologi og blev præst i Helsinki i 1977. Han var omhyggelig med sit arbejde som enhver anden luthersk præst. Han var stødt på karismatiske fænomener i sin ungdom, men syntes det var lidt mærkeligt. Karismatikere var ekstreme!
Markku Koivisto fortæller, at han var ret liberal i sit bibelsyn, men at kampen mod sygdommen ikke kun ændrede hans syn på livet. Han fik også et stærkt møde med Gud, som blev personlig og sand på en måde, som rystede hans tilværelse. Han fortæller, at han kom tættere på Gud.
– Den første gang knuste sygdommen mig, men Gud løftede mig op. Den anden gang, da canceren kom tilbage i 2004, knuste den mig ikke, men jeg blev mere afhængig af Gud. Samtidig blev jeg også målrettet og mere ihærdig, fastslår Markku Koivisto.
– Uden canceren ville jeg ikke være den, jeg er i dag. Selve sygdommen har ingen betydning, men de processer, den satte i gang, er værdifulde. At leve med kræften uafbrudt har gjort mig mere ydmyg.

Markku Koivistos overbevisning om, at han skulle prædike et evangelium, som har konsekvenser for menneskers liv, bevirkede, at mennesker kom til tro. Han bad for syge, og mange vidnede om guddommelige indgreb. De karismatiske nådegaver og lovsangen fik stor plads på Nokiavækkelsens møder.
Den karismatiske fremtoning førte i år 2000 til, at Koivisto måtte vælge. Menighedsrådet mente, at han enten skulle tage den mere med ro og koncentrere sig om at være sognepræst, eller også skulle kan satse på at lede vækkelsesbevægelsen. Han valgte vækkelsen, hvilket betød at han ikke havde nogen kirke at holde møderne i. Han måtte låne Pinsekirken et par år, men så blev den for lille, og Nokiamissionen flyttede til Tampere i 2003. Lokalerne med kontorer på Tampere Arena har plads til 4000 deltagere.
Markku Koivisto ønskede ikke at danne sit eget kirkesamfund, men at virke som luthersk præst med vægt på åndelig fornyelse. Stiftet satte spørgsmålstegn ved Koivistos lutherske lære. Der blev iværksat en undersøgelse, og i vinteren 2007 blev han fritstillet fra præsteembedet. Han fik seks måneder til at gå af som præst eller rette sig efter biskoppens tugt.
Anklagerne lød bl.a. på, at han gendøbte kristne, lod lægfolk uddele nadveren og lovede helbredelse i sine annoncer.
Mange var forberedt på Koivistos afskedigelse, da stiftets frifindelse kom: Markku Koivisto er ikke heretisk, dvs. forkynder ikke vranglære, men vil følge den lutherske lære. Hans virksomhed er ikke registreret som et kirkesamfund, men som forening, og han vil støtte de eksisterende kirker.

Markku Koivisto overraskede igen, da han efter nytår meddelte, at han har accepteret at kandidere ved bispevalget i Tampere stift. Og det har givet farve til det ofte grå bispevalg. Den karismatiske vækkelsesleder udfordrer nu det lutherske etablissement ved at betone Bibelens autoritet og den personlige tro.
Bispevalget finder sted i marts, og valgkampen er allerede i fuld gang. Den nuværende biskop Juha Pikhala, som har kritiseret Koivosto, går på pension d. 1. juni.
Ligesom de andre fem kandidater er Markku Koivisto dr. theol. I 1997 forsvarede han sin doktorafhandling om, hvordan den lutherske kirke forstår sit budskab.
Af Kaj Aalto, Finland

Oversættelse: Svend Løbner