Forbøn er mit primære arbejde
Han kæmper. 22-årige Peter Bjerregaard Jørgensen fra Fredericia vil vise, at han som blind har muligheder frem for begrænsninger, selv om
han møder skuffelser undervejs.Peter Bjerregaard Jørgensen blev blind som 6-årig, men det har ikke afholdt ham fra at købe båd eller skyde med softgun. For nylig fortalte Jesus ham hans mission: Jeg vil bruge dig som forbeder.
– Lidt populært siger jeg, at jeg har to førerhunde, Fila og Gud. Hvis man som menneske lod sig lede af Gud, som blinde gør af en førerhund, så tror jeg, vi ville se spændende ting hos de kristne, siger Peter, inden han igen koncentrerer sig om at skyde. Nu rettes fokus. Og bang. Blinde Peter er i gang med at vise, hvordan det er muligt at bruge en skydebane på den lukkede altan ved hans hyggelige lejlighed. Med sit softgun våben, der præcis ligner en pistol, har han lige ramt dåsen. Han har selv kreeret målområdet, hvor han så kan høre, hvad han rammer. Et stykke plastic, en flaske eller en dåse. Kendetegnede for Peter er, at han afprøver muligheder. Og nogle gange rammer han plet.
Sommeren 1991 står printet på nethinden hos Peter. Synsforstyrrelser og massiv, dunkende hovedpine begynder, og lægerne ved ikke helt, hvad de skal gøre. En aften i november bliver han akut indlagt, og lægerne opdager en svulst så stor som et æg lige ved hypofysen i Peters hjerne. Han bliver opereret af flere omgange og får strålebehandling.
– Det første, jeg husker, er, at det massive tryk i hovedet er væk. Det næste, at jeg beder mor og far om at tænde lyset på hospitalsstuen. Men det er allerede tændt, husker han.
– Mine forældre er enormt overraskede over, at jeg overlever operationen. Derfor er chokket med blindheden måske mindre. Og jeg kan da også skimte ting. Et eller andet sted er det jo fantastisk at overleve! Det er jeg Gud taknemlig for, siger den unge mand.
Peters hypofyse fungerer kun, fordi han tager en masse hormonmedicin. Hans krop producerer ikke hormonerne selv, og det gør ham ofte træt. Han bliver stadig scannet hvert halve år for at sikre, at alt er, som det bør være.
Efter den sidste scanning den 15. januar i år sidder Peter alene i venteværelset, da han pludselig hører Jesu stemme: Dine forældre fik fem børn, og I har forskellige evner. Jeg vil bruge dig som forbeder. Verden har brug for forbøn som aldrig før.
Siden har Peter ikke været i tvivl: Forbøn er mit primære arbejde på jorden. Han har følt en stor fred og er blevet tilskyndet til at bede i flere forskellige situationer. Det har vist sig flere gange, at han netop har bedt på tidspunkter, hvor de pågældende stod i akut fare eller havde det ekstremt dårligt.
– Jeg føler mig mere beskyttet i Guds hænder nu, end hvis jeg kunne se. Jeg har mere brug for Gud nu, og jeg er taknemlig over, at Gud kan bruge mig, siger Peter.
I perioder, hvor Peter synes det er træls, fordi han ikke kan spille tennis med brødrene, snakke med om at køre den sidste nye bil eller se engelsk krimi i tv, så minder Gud ham om, at Han kan bruge ham, som han er. Unik og værdifuld.
skal livet gro
Ifølge Peter synes 9 ud af 10 blinde ikke, de er lige så meget værd som seende. Og nogle af dem opgiver at kæmpe.
– Men kæmpes skal der. For vi kan mere, end vi regner med. Jeg kæmper hver dag for at blive set som et almindeligt menneske. Det kræver, at jeg tager fat i mig selv og vover. Jeg vil bruges og accepteres, siger Peter, der som andre vil prioritere, hvad han bruger sin tid på. Peter ville ellers gerne have et almindeligt arbejde, men job hænger ikke på træerne, når man er blind, selv om beskæftigelsesministeren hele tiden taler om hænder, der mangles. Hænderne har Peter, men der er ikke nok ude i samfundet. Så nu bruger Peter de foldede hænder som arbejdsredskab.
– Der gik ikke lang tid, før jeg måtte se i øjnene, at jeg ikke kunne få et almindeligt arbejde, og det er frustrerende. Jeg render hele tiden ind i den holdning, at en blind kan de ikke bruge. Endda før de møder mig! Folk skal ikke tage unødige hensyn til mig, og det har de svært ved at forstå. En gang i mellem er det hamrende upraktisk at være blind, udbryder han.
Peter holder foredrag.
– Det bedste er at fortælle for børn. De er så umiddelbare, og siger fx Hvorfor har du åbne øjne, når du ikke kan se noget? . Det kan godt være, at der er meget vi blinde ikke kan, men bruge vores snakketøj, det kan ingen tage fra os, griner han.
Hans evne til at underholde børn bruger han nu mest, når hans søstre og andre kommer på besøg, og de koger 20 forskellige slags bolcher i alle mulige farver og faconer. På spørgsmålet om, hvordan han kan se, om han har gang i grønne eller røde bolsjer, fortæller han, at han dels dufter sig frem, dels mærker glassene, så han kan kende forskel.
førerhund
Førerhunden Fila søgte han om som 18-årig. For det ville give ham en god grund til at gå ud af lejligheden, og siden er tiden fløjet af sted. Peter synes, det er fantastisk med en førerhund. Fordi det giver en meget større mobilitet. Og Fila har det som ejeren, at når hun begejstres, er hun knap så rolig som ellers.
– Jeg tager rundt i hele Danmark. Folk er jo flinke til at svare, hvis jeg ikke kan finde vej. Jeg gider ikke spærres inde i et bur som blind. Fx har det også været sjovt at være på skiferie i Norge. Så har jeg et digitalt videokamera med, hvor jeg undervejs indtaler, hvad der sker.
Han overrasker alt og alle, da han køber en kæmpemæssig motorbåd. Den kan sejle 35 knob og har 280 HK. Et flydende sommerhus.
– Min svoger sejler den engang imellem. Jeg nyder at sidde med tæerne i vand og fiske og høre musik, når jeg da ikke vasker bådens vinduer eller polerer den. Jeg elsker vand, og når jeg hopper i fra båden og svømmer rundt, har jeg bare en trådløs dørklokke med. Så ringer jeg på klokken, når jeg vil finde båden igen, fortæller han.
Hjemme hos Peter er hele den ene væg i stuen fyldt med instrumenter: guitarer, fløjter, en violin og et el-klaver. På gulvet står harmonikaen, som Peter også kan lide at spille på. Han spiller efter gehør og ofte er der høj musik i højttalerne. I sin fritid kommer han også i det lokale missionshus.
Han er fuldstændig sikker på, at Jesus går med i livet.
