Nu er det dig, der skal!

Sådan lød ordene i den drøm, som Berta Nielsen havde den nat, hendes mor døde. Berta vidste, at det var Gud, der talte. Hun skulle overtage moderens opgave – at bede for andre.Efter i 38 år ikke at have beskæftiget sig med sin tro, oplever Berta Nielsen fra Tommerup på Fyn, at Gud kalder på hende i en drøm. Hun siger ja til at bede for andre og bliver samme nat helbredt fra psykiske lidelser.

Berta Nielsen foran Tommerup Kirke på Fyn, hvor hun oplevede at se et syn af Jesus, der gik fra Getsemane op til Golgata for at blive korsfæstet.

– Det er så spændende at være en kristen, for vi ved jo ikke, hvad Gud finder på!
Berta Nielsen fra Tommerup på Fyn sprudler af glæde, når hun taler om sin tro. Den 80-årige fynbo kommer lige fra fysioterapeuten, da vi sætter os ned i hendes stue for at tale om livet og om troen.
– Derhjemme var det mest min mor, der gik op i det med troen. Hun bad, sang og læste for os, fortæller Berta, der mindes sin moders kærlige sind.

Selv fortsatte Berta med at gå i kirke, da hun var ung, men da hun mødte sin mand og flyttede til Thy, blev det anderledes.
– Da jeg fandt min mand, troede jeg også, at han ville med til kristne arrangementer, men han fik nogle dårlige kammerater, og det lykkedes ikke at få ham med, fortæller Berta.
Ind i mellem havde hun det meget svært i forholdet til sin mand, og på et tidspunkt fik hun psykiske problemer i form af en angst, som ikke ville slippe sit tag. Nogenlunde samtidig udviklede hun leddegigt, som hun stadig lider af.

Berta oplevede, at troen lige så langsomt gled ud af hendes liv. Men så i 1985 skete der noget, som vendte op og ned på alting. Bertas mor var blevet syg og døde langfredag nat.
– Klokken et om natten ringede de og fortalte, at hun var død. Jeg lagde mig til at sove igen, men vågnede efter at have haft en drøm, hvor Gud sagde: ”Nu skal du til at læse i Bibelen,” fortæller Berta.
Berta havde ikke oplevet sådan noget før, men hun var sikker på, at det var Gud der talte.
– Jeg sagde ”ja” og gik hen og fandt min bibel og læste i den, fortæller Berta, der ikke kan huske præcis, hvad hun læste den nat.

Efter at have læst gik hun i seng igen, og påny talte Gud til hende.
– ”Nu er det dig, der skal!” sagde Gud til mig. Og jeg sagde ja med det samme.
Berta var nemlig overbevist om, hvad det handlede om. Gud ville have, at Berta skulle overtage sin mors opgave med at bede for andre mennesker.
– Jeg sagde tak til Gud og gik i seng igen, fortæller Berta.

Næste morgen stod hun op, som hun plejede, men noget var forandret.
– Pludselig gik det op for mig, at den frygtelige angst, som havde plaget mig så længe, var væk, fortæller Berta.
Hun sammenligner sin oplevelse med dengang, Jesus helbredte den syge ved Betesda dam, der havde været syg i 38 år, inden Jesus helbredte ham.
– En dag, jeg læste beretningen, så jeg tilbage på de knap 38 år, hvor troen havde været sat til side i mit liv. 38 år er lang tid at gå uden at have oplevet Jesus!
– Men nu har jeg fået et helt andet liv, siger Berta glad.

I 1986 flyttede Berta til fødeegnen ved Tommerup på Fyn. Her begyndte hun at komme i den lokale folkekirke. Og en af de første påskegudstjenester står stadig lyslevende for hende.
– Jeg sad på min plads, men pludselig var kirken fuldstændig, som var den lyst op, og jeg kunne ikke se andre end mig og Jesus. Det var et fantastisk syn. Jeg fulgtes med Jesus fra Getsemane have op til Golgata og kan huske, at jeg græd meget. Så vendte Jesus sig om og sagde: Du skal ikke græde over mig, men over dig selv og dine børn, fortæller Berta.
– Jeg mærkede, hvordan han tog min synd og skyld og alt det, jeg har gjort forkert.
Hun lyser af begejstring, mens hun fortæller videre:
– Sådan et syn er dejligt, siger Berta og fremhæver den store betydning, det har haft for hendes fortsatte tro på Jesus.
– Jeg beder om, at mine børn også må få et sådan syn.

Tiden, der fulgte, var slet ikke let. Hendes mand, der stadig ikke ville have med troen at gøre, blev mere syg og måtte på plejehjem. Berta husker, hvordan hun følte, at hun havde mistet kærligheden til sin mand og henvendte sig til præsten Ole Wierød for at få hjælp.
– Berta, du går ikke fra ham. For om 14 dage vil du fortryde, sagde han.
Berta gik hjem, blev hos sin mand og bad.
– Så oplevede jeg, at jeg fik nye kræfter, og kærligheden til min mand vendte tilbage, fortæller Berta, der mistede sin mand sidste sommer.

Det var også hos præsten, hun blev opmuntret til ikke at stå stille i sit kristenliv.
– Han sagde, at nu, hvor jeg havde fået troen på Jesus, så skulle jeg vokse i den, fortæller Berta.
Og det råd tog Berta til sig. Trods sin alder og et helbred, der af og til driller, deltager Berta stadig i mange gudstjenester, møder og kurser.
– Der er jo stadig meget nyt at lære, siger Berta, der gerne tager til møde både i Folkekirken, Indre Mission, frikirker og fælleskirkelige arrangementer.Lysten er stor til at komme af sted. Og selv om jeg er træt, kan jeg jo ikke holde mig hjemme altid, siger Berta.

Der er et smil i stemmen, og hun afslører gerne hemmeligheden om, hvor livsglæden kommer fra.
– Glæd jer altid i Herren, står der i Bibelen. Det kan vi ikke i os selv, når vi fx er syge. Men så lægger jeg det hele i Hans hænder, og så ved jeg, Han hjælper, slutter Berta.