Bogtema
10 danske bibel- oversættelser gavner forståelsen

Der er udgivet hele 10 forskellige oversætter af Bibelens Ny Testamente på godt 100 år. En sammenligning forklarer svære begreber – og ældre oversættelser kan endda være bedre end nye..Det er snart et år siden, to nye danske bibeloversættelser så dagens lys. Men Bibelen på Hverdagsdansk og Den Nye Aftale er ikke de eneste oversættelser, der har prøvet at supplere den autoriserede bibeloversættelse.

Bibeloversættelser supplerer hinanden. Derfor har Svend Løbner sammenlignet 10 forskellige bibeloversættelser. Og der kommer spændende nuancer frem.

Det Ny Testamente er oversat over 10 gange i 121 år. Og har man tid og ro en sen aftentime, vil en sammenligning faktisk øge forståelsen af de ældgamle skrifter.
Salige er de fattige i ånden! Men hvad vil det sige at være ”salig”? Og hvad skal man forstå ved begrebet ”fattig i ånden”?
Bibelsprog byder på store udfordringer, men her kommer de forskellige bibeloversættelser til hjælp. Her møder vi ordet ”salig” oversat med det beslægtede ”lyksalig” og nogle lader sig inspirere af engelske oversættelser og kalder det ”velsignede”. Hvordan Den Nye Aftale fra 2007 kommer af sted med ordet ”heldige” er dog uvist.
Hvad med det traditionelle udtryk ”fattig i ånden”? Jo, her bliver vi faktisk en del klogere med alternativer som ”magtesløse” og ”de, der erkender deres afhængighed af Gud”. Ja, Peter Schindler går så langt som at forklare, at ”Velsignede de, som ikke tiltror sig at have noget at pukke på overfor Gud – for Guds verden er netop for dem!” Og ”pukke på”, hvad er så det? Jo, det er at ”prale af”.

Inden vi fordyber os i oversættelsernes spidsfindigheder, skal nævnes de mange alternativer til de af kongen eller dronningen autoriserede bibeloversættelser af 1907, 1948 og 1992. De fordeler sig i to kategorier: dem, der tilstræber en så ordret oversættelse som muligt, og dem, der hælder til meningsformidling og derfor står mere frit med hensyn til ordvalg.
T. Skat Rørdam oversatte Det Ny Testamente i 1886 fordi han mente, den autoriserede oversættelse 1819 havde gennemgået så mange revisioner, at den havde fjernet sig fra den oprindelige grundtekst. Skat Rørdams mission var derfor at genskabe en tilnærmelsesvis ordret oversættelse:
– Det første krav, der må stilles til en bibeloversættelse, er, at den er en nøjagtig og samvittighedsfuld gengivelse af grundtekstens ord og tanker, skriver han i forordet til den første udgave.
– Ved andre skrifter kan man som oftest nøjes med at gengive tankerne; er dette gjort nøjagtig, kommer det ikke så meget an på de enkelte ord…
– Ikke således med den hellige Skrift!

Den næste ordrette oversættelse kommer efter, at der er kommet hele tre autoriserede oversættelser.
Sognepræst og ”freelance teolog” Ole Wierød oversætter egenhændigt Det Ny Testamente i 1997 som et modtræk til den autoriserede oversættelse af 1992 fra Det Danske Bibelselskab, som han mente var unøjagtig.
På titelbladet proklameres med store bogstaver, at testamentet er ”oversat med den fulde visheds tro på Skriftens absolutte ufejlbarlighed og med udgangspunkt i den ubetingede tro på Kirkens tradition og overlevering. Det betyder for Wierød, at:
– Kirken har altid – indtil vantroen begyndte at vinde fodfæste indenfor dens mure – vidst, at Skriften i ét og alt, hvert eneste ord af den, er ubrydeligt og uantasteligt sandt, både rent ydre, fysisk, faktisk, og rent åndeligt, symbolsk.
– Og det gælder ikke blot skriftens indhold, nej, det gælder også netop dens ordlyd, fastslår han.

Ind imellem de to alternative ”ordrette” oversættelser falder en meningsbaseret oversættelse fra 1926. Den er fra S. Konstantin-Hansens hånd og oversætter fx ”evangelium” med ”glædesbudskab” og ”stamtavle” med ”saga”. Det er Konstantin-Hansen, der oversætter ”salig” med ”lyksalig” i Mattæus 5:3. I bønnen Fader Vor bliver ”komme dit rige” til ”lad dit Kongedømme komme”.
Den næste meningsbaserede oversættelse kommer fra den katolske præst og ”husprælat” hos paven, Peter Schindler, i 1959. Og her der virkelig smurt og penslet med underfundige ord og vendinger.
Det korte ”ske din vilje” i Fader Vor får vinger og bliver til ”lad Dine planer blive virkeliggjort iblandt os” og det kendte men knudrede vers fra Johannes 3:16 – ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne…” – bliver til det mere mundrette ”Så højt har Gud nemlig elsket verden, at han gav sin egen kære søn til pris…”. Missionsbefalingen får majestætisk autoritet, når Jesus i Schindlers oversættelse siger:
”Gud har overdraget mig alvordigheden over himmel og jord; derfor skal I gå ud over grænserne og få folk af alle hedninge-nationer til at slutte sig til mig ved at døbe dem til at tilhøre Fader, Søn og Helligånd, og ved at lære dem at iagttage ét og alt, som jeg har pålagt jer. Og jeg selv – jeg er med jer i al fremtid, så længe verden står!”

I nyere tid er det først præsteparret Anne Sofie og Poul Seidelin, der kommer med en meningsbaseret oversættelse. Det sker i 1984 – og meningen er god nok: Fordi Bibelen blev overleveret fra mund til mund før den blev nedskrevet, må formidlingen nødvendigvis være meningsbaseret: Det er jo meningen, og ikke den nøjagtige ordlyd, der gengives. Og når det så endelig blev nedskrevet, blev det skrevet i talesprog. For læsning var dengang noget, der skete i forsamlinger, enten i synagoger eller hos rige folk, der holdt slaver til den slags. Således håber Sedielin’erne, at deres oversættelse vil blive brugt til oplæsning i menighederne, for mens den læses, skabes billeder og forståelse hos tilhørerne, som derved kan skabe deres egen fortolkning af Bibelens kilder.
Bibelen på Hverdagsdansk kom som meningsbaseret oversættelse i 1992. I oversættelsen var der skelet meget til den engelske Living Bible. Med nyudgivelsen i 1. november 2007 er hele Bibelen revideret og flere steder nyoversat af bibeloversætter Iver Larsen.

Det kan knap siges om Den Nye Aftale – Det Ny Testamente på Nudansk fra Det Danske Bibelselskab – der udkom den 16. november 2007. Den blev markedsført som Bibelen ”uden nåde og barmhjertighed” og affødte en heftig diskussion, om man kan undvære så centrale teologiske begreber i en bibeloversættelse. Som svar kunne Forlaget Scandinavia meddele, at Bibelen på Hverdagsdansk havde beholdt de vigtige ord.
Den Nye Aftale er også blevet kritiseret af organisationen Ordet og Israel for helt at udelade navnet Israel – undtagen ved et enkelt tilfælde, hvor der citeres fra Det gamle Testamente. Israel er erstattet med jøderne eller jødisk etc. Til forsvar for oversættelsen svarer Gert Hallbäck fra redaktionsgruppen:
– Vi ville gengive meningen forkert, hvis vi bibeholdt betegnelsen Israel i en meningsbaseret oversættelse. Læserne ville have svært ved at skelne den bibelske fra den moderne betydning.