Bund-ærlig lederkonference

Willow Creek lederkonference i København sidste weekend fokuserede på den menneskelige bund-linie: Vær ærlig, også når du tager fejl. Og den åndelige: Elsk Gud, også når du ikke mærker ham.Willow Creeks lederkonferencer er kommet ned til bundlinien. Ikke i forretningsmæssig forstand – om der er plus eller minus på årsresultatet – men helt ned til det, der for alvor tæller i ledelse. At lederen er ægte, jordnær, gennemsigtig og ja, bund-ærlig – også når han eller hun tager fejl.Ledelse er at have med ægte mennesker at gøre. Og ægte mennesker står med ægte problemer og muligheder. Derfor foretrækker de ægte ledere.

Favner bredt

Den verdensomspændende dvd-konference Global Leadership Summit samlede ca. 500 kristne ledere og medarbejdere i Københavns Kulturcenter sidste weekend. Deltagerne kom fra i alt 52 kirker og 10 kirkesamfund, helt fra Luthersk Mission til Pinsekirken. GLS er dermed det “bredeste” lederforum i Danmark.
Og selv om der var ledelsesværktøjer til overflod i John Burkes, Craig Goeschels, Gary Haugens, Catherine Rohrs, Brad Andersons, Chuck Colsons og – ikke mindst – Willow Creek-stifter Bill Hybels’ indlæg, så var det bibelske begreber som “brudthed” og “magtesløshed”, der prægede konferencen. Også den danske “live-taler” biskop Steen Skovsgaards indlæg:

Ledere stiller sig på det dybeste sted

Biskop Steen Skovsgaard: Ledere stiller sig på det dybeste sted.

– Da Josva skulle lede Israels folk over Jordanfloden til det forjættede land, bad han præsterne tage pagtens ark og gå ud i Jordanfloden, for så ville vandene dele sig, strømmene stoppe, så folket kunne gå tørskoede over. Jeg forestiller mig at præsterne stillede sig på det dybeste sted.
– Det krævede en fantastisk tro at stiller sig dér. De får at vide: I skal bare gå ud, så vil strømmen stoppe. Og det gjorde de så. Sikken tro! Tro staves jo RISIKO.
– Præster skal stille sig på det dybeste sted, for det er dér underet sker. Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, hvis ånd er knust, siger salmisten. Salige er de fattige i ånden, sagde Jesus. For det er i brudthedens sprække at himlens lys titter ind.
Steen Skovsgaard fortalte om den sprække af lys, han oplevede med handicappede konfirmander:
– Ved et krybbespil i kirken stod jeg og holdt dukken som var Jesus-barnet, mens jeg sagde: Hvad fik Gud til at bøje sig så dybt at han blev menneske? Forsamlingen var tavs, og jeg havde ikke selv et færdigt svar. Så pludselig kommer en handicappet pige frem, trækker i min arm for at få barnet ned i øjenhøjde og giver barnet et kys. Nu var der bomstille i kirken, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Så kyssede pigen dukken igen, og igen og igen, fire gange. Derefter gik hun ned og satte sig. Efter en pause dæmrede det for mig. Gud blev menneskebarn for at kalde kærligheden frem i os.

Perfekte mennesker ingen adgang

John Burke er præst for Gateway Church i Austin som har gjort en dyd ud af være kirke for rigtige mennesker med behov. Han fortæller om kirkens stil i bogen Perfekte mennesker ingen adgang og udfordrede på konferencen lederes menneskesyn:
– Hvis du finder et maleri af Rembrandt dækket af mudder, hvordan betragter du det så: En værdifuld skat eller noget værre skrammel? Når du ser på mennesker som volder problemer for sig selv og andre: Ser du et mesterværk eller bare mudder?
Kirken skal tage imod alle slags mennesker, pointerede John Burke:
– Da Brian kom til kirken var han ateist, han var blevet taget for spritkørsel tre gange, og boede nu papirløst med sin kæreste, som inviterede ham i kirke.
– Sikke noget rod! Men sådan var det ifølge Bibelen også i Korinther-menigheden. Men den fortæller også, at der var vækst. Paulus havde fingerene i jorden og plantede, og Gud gav væksten.
– Joy var buddhist, men da hun prøvede at fremkalde et sindbillede af Buddha, kom Jesus frem i stedet. Hun begyndte nu at søge efter Jesus i det alternative, fordi hun i hvert fald ikke ville ligne de fordømmende kristne, hun kendte.
– Efter 11 år kom hun endelig i en kvindegruppe i vores kirke. Og den accept hun mødte, gjorde at hun turde give sig over til Jesus.
– Ledere skal turde indrømme fejl, for det er lige dér de bliver autentiske, og kan drage folket efter sig.

Kirke midt i verden

– Ann var lesbisk og det tog hende tre år i kirken, før hun kunne se sig selv som andet end et sexobjekt. Hun opdagede langsom hvem hun er i Kristus, og i dag hjælper hun andre ud af det homoseksuelle miljø.
– Sådan ser verden ud i dag. Læs om Jesus – han tjente blandt prostituerede og andre syndere.
John Burke delte tre hemmeligheder til at være en åben kirke som Gateway Church:
– Dyrk et nådefuldt miljø som siger: Kom som du er! Nåden skaber noget smukt ud af det snavsede. Lederens opgave er at fjerne de barrierer som gør det svært for mennesker at opleve en nådig Gud.
– Hav et autentisk bekendende fællesskab. Det er godt nyt for ledere: Vi kan holde op med at skjule os bag facaden. Kom frit frem med det som trykker, så sker der en guddommelig helbredelse.
– Inspirer til en konstant forbindelse til Guds Ånd. Stay connected – fruit happens! (Vedligehold kontakten – så kommer frugten af sig selv).

Ikke til at standse


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Bill Hybels: Ledere må være stålsatte på opgaven.

Bill Hybels indledte konferencen med at kortlægge dramaet omkring en viljesbeslutning og sluttede konferencen med at pege på et af nyere tids bedste eksempler på autentisk lederskab: Moder Theresa.
– Hun var stålsat på sit kald, og var udholdende i ydmyghed, sagde han.
Hendes karakter kom til udtryk allerede da hun bad om lov til at starte en orden blandt de fattige i Calcutta:
– Det tog hende fire måneder at overbevise den biskop, som havde ansvar for den del af verden. Da han endelig gav hende lov, gik hun videre til ærkebiskoppen, men han sagde nej. Så igangsatte hun en “brevkampagne” og rejste over 400 km med tog til ærkebiskoppen for personligt at forklare ham sin passion og endenlig gav han efter.
– Det er altid en frustrerende periode, som forbereder dig for opgaven. Men når man som Moder Theresa når til det punkt af klarhed, hvor man er ligeglad med sig selv, bare man kan fuldføre sin mission, da er man klar til at drage afsted.

Elsk Gud trods alt

Nyligt offentliggjorte dagbogsnotater har afsløret perioder af tvivl og modløshed. Hun fortsatte dog ufortrødent at lindre nøden for de fattige og døende i Calcutta:
– Hun levede i flere år uden at kunne føle Guds nærvær. Men hun sagde: ‘Jeg vil alligevel elske Gud som han aldrig er blevet elsket før’. Den åndelige dybde har jeg endnu ikke erfaret, sagde en bevæget Bill Hybels og fortsatte ærligt:
– Nogle gange går jeg gennem perioder, hvor jeg ikke føler Guds varme kærlighed. Hvor det før kom et glimt af Guds lys inden prædikenen, under prædikenen eller i det mindste på vej ned fra talerstolen, følte jeg bare ingenting og tænkte: Er det alt? Der må da være flere følelser i det.
– I sådanne perioder er der brug for at fortsætte ufortrødent – ligesom Moder Teresa. Mon verden nogensinde får et menneske som hende at se igen? Ja, det tror jeg, slutte Hybels inden han bad alle rejse sig og bede Moder Theresas bøn:
– Gud, jeg vil elske dig, som du aldrig nogensinde er blevet elsket før!
Kan Willow Creek komme længere ind til kernen? Det vil vise sig på næste lederkonference den 23.-24. oktober 2009.