Dommedags- bilen

Da jeg som 30-årig fik kørekort (!) og kørte min første fabriksnye bil hjem, kørte jeg med håndbremsen trukket hele vejen.Jeg giver selvfølgelig min barndom skylden for sådanne fejltagelser og generelt mit nervøse forhold til biler.

Da jeg var barn, var det ret god underholdning for os tre piger at sidde på bagsædet og råbe med på: ”Ryyyd krydset!”, når min far kørte overfor gult (eller rødt). Og min fars U-vendinger føltes altid som en Uh!-vending, hvor han vist forsøgte at slå sin personlige rekord i antal G-kræfter – i 1. gear.
Vi tre børn havde også en slags bagsæde-konkurrence om, hvem der blev mest mast, hver gang vi drejede. Det var jo i 1980’erne før sikkerhedsbælternes tid.
Min stilfærdige, tålmodige – men standhaftige – mor tog altid en dyb indånding, inden hun begyndte at skælde min far ud. Hvor meget hun skældte ud, kom an på antallet af dyttende biler som vi susede forbi, som om hun talte deres sag. Faktisk hviske-udskældte hun, for det var jo dårlig kutyme at skændes foran børnene. Og altid hørte man: ”Niels, altså!”