Steffensen er stadig med
Når der i weekenden er landsmøde hos Kristendemokraterne, er 79-årige Jens Steffensen også med. Han har været med helt fra starten i 1970!
Jens og Tove Steffensen bor nu på Aabenraavej 45 i Haderslev, hvor de nyder at have tid til hus og have eller at besøge deres tre voksne børn.
– Det er også dejligt at have tid til at læse en god bog, siger Jens Steffensen, som husker tilbage på de næsten 10 år, hvor han boede i Sønderjylland, men arbejdede hele ugen på Christiansborg og skulle besøge sin valgkreds i Viborg Amt!
– Det var lidt hektisk, men meget meningsfyldt.
Jens Steffensen blev straks involveret i det nye Kristeligt Folkeparti, som en gruppe politisk interesserede kristne stiftede i 1970.
Han var partiets første amtsformand i Sønderjylland, og i 1972 blev han medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse og forretningsudvalg og i 1974 medlem af Sønderjyllands Amtsråd. I forvejen var han en kendt og respekteret som forstander på Sommersted Ungdomsskole.
Ligesom miljøminister Christian Christensen tog han lærereksamen fra han på KFUMs Haslev Seminarium. Som 25-årig blev han førstelærer i Bastrup. I 1960 blev han lærer ved ungdomsskolerne i Sommersted og Rinkenæs, og i 1963 forstander for Sommersted Ungdomsskole.
er det vigtigste
– Vi oprettede partiet, fordi vi kunne se, hvor vigtigt det er, at nogen i det politiske liv bygger på det kristne livs- og menneskesyn, siger den meget åndsfriske ex-politiker.
– Landsmødet skal bl.a. diskutere det kristne livs- og menneskesyn. Mener du, at det udtryk kan opfattes som et krav om, at man er troende?
– Nej, og det har undret mig meget, at formanden har rejst den diskussion.
Jeg har i alle mine år aldrig været ude for, at man stillede krav om, at nogen skulle være troende for at blive medlem. Naturligvis ikke.
Det har altid været klart, at vi er et politisk parti og ikke en kirke. Men det er derimod vigtigt, at vælgerne ved, hvad partiet bygger på.
Der har altid været folk med fra alle kirkelige retninger, og såmænd også folk uden kirkelig tilknytning. Og de er hjertelig velkomne, hvis de kan gå ind for vores principprogram, siger Steffensen.
Parti-veteranen er naturligvis ikke begejstret for den uro, der har været i partiet de sidste par år. Men han er af natur en optimistisk personlighed. Og han tror sagtens, at partiet igen kan komme i Folketinget:
– Jeg er ikke i tvivl om, at der er stemmer nok til det, men vælgerne skal blot vide, hvor de har os, mener han.
– Ingen vil stemme på et parti, som de ikke rigtigt ved, hvor de har. Derfor skal ledelsen passe meget på med, hvilke signaler, den udsender.
Jens Steffensen har prøvet det hele én gang før. Det var i partiets allerførste år, hvor man havde lægen Jacob Christensen som første formand.
– Jacob Christensen ville gerne favne sine humanistiske venner, og gav jævnligt udtryk for sit liberale syn på mange ting. Det skabte usikkerhed hos de mulige vælgere.
Resultatet blev, at partiet tabte det første folketingsvalg, husker Steffensen.
– Formanden ville have sin vilje og krævede, at vi skulle bakke ham op – ellers ville han gå. Da vi ikke alle stemte for hans beretning, gik han bogstaveligt talt ud af døren, og en del fulgte med ham.
Så sad vi og kiggede lidt på hinanden, mens vi sundede os. Derefter tog Jens Møller ordet som næstformand, og vi besluttede at fortsætte – med ham som formand.
Mange forudsagde, at nu var det slut med partiet, men det modsatte skete. Da det først blev afklaret, at vi stod solidt på det kristne liv- og menneskesyn, fik vi stor opbakning blandt vælgerne. Ved valget i 1973 røg vi ind med 6 mandater. Og ved valget i 1975 kom vi op på 9 mandater.
Jens Steffensen sad selv i Folketinget fra 1979-88.
– Jeg havde hidtil siddet i amtsrådet, og var tæt på at blive valgt i Sønderjylland, men på grund af et kredsmandat, der gik til SF, kom jeg alligevel ikke ind, husker han.
– Men så fik Jens Møller den idé, at han selv ville opstilles i Vejle Amt, fortæller Jens Steffensen.
– Jens Møller havde hidtil været valgt i Viborg Amt, hvor han var sikker. Vi forsøgte at overbevise ham om, at han ikke skulle skifte, for han skulle skaffe 600 flere stemmer for at blive valgt.
Men Jens ville ikke høre efter vores råd. Han kunne godt være lidt stædig. Så han fik sin vilje og blev opstillet i Vejle Amt, som lå tættere på hans bopæl i Kolding.
Jeg fik så foræret Viborg Amt og kom i Folketinget, mens Jens Møller ikke fik stemmer nok i Vejle Amt.
Det var meget uheldigt. Nogen tid efter gik han af som formand og senere gik han desværre helt ud af partiet.
Da Jens Steffensen i 1979 blev valgt til Folketinget, valgte han at gå af som forstander.
Han sad i Folketinget frem til 1987 og var gruppeformand for Kristeligt Folkeparti 1983-1987, da partiet var med i Firkløverregeringen og den tidligere gruppeformand Christian Christensen blev miljøminister. Fra 1982 til 1987 var Steffensen formand for Folketingets miljø- og planlægningsudvalg, og han markerede sammen med miljøministeren partiets markante grønne linje, som byggede på respekten for skaberværket og forvalterskabstanken.
– Da partiet jo ikke havde så mange medlemmer, måtte jeg tage ordførerskaber indenfor snart sagt alle områder.
Men jeg var heldig at have et godt helbred, og jeg syntes det var så interessant.
En af de vigtigste sejre var, da vi fik gennemført, at Etisk Råd skulle bygge på, at livet begynder ved undfangelsen.
med navneskift
Steffensen mener, at partiets nedtur for alvor tog fart, da man skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne, fordi det også medførte at Jann Sjursen gik af.
– Det var trist, for Jann Sjursen gjorde det godt som energiminister og partiformand, mener Jens Steffensen.
– Navnet er jo ikke så vigtigt, men der må aldrig herske tvivl om, at partiet står på det oprindelige kristne grundlag.
Det er netop dét, der er vores vigtigste livsberettigelse.
