Ateisten blev overrasket af helbredelse
Jeg troede bare, at prædikanten var en healer, da jeg blev helbredt. Alt det med Gud troede jeg jo ikke på. Jeg var ateist, fortæller Ole Jørgensen, som i mange år var aktiv kommunist i DKP og bl.a. var på lederuddannelse i Moskva.Ole Jørgensen var ateist. Religion var for ham noget, som kapitalisterne brugte til at holde folket nede. 
Ole Jørgensen var nemlig også kommunist, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og aktiv i bl.a. elektrikernes fagforening.
– Jeg var også på kurser i Moskva, fortæller Ole, der er elektroingeniør og underviser på et erhvervsakademi. Han uddanner i dag elektrikere, der skal være installatører.
Vi står ved udgangen i Apostolsk Kirke i Nørre Allé midt i Århus og venter på hans kone Gitte.
Når den tidligere DKPer er her i aften, skyldes det, at den afrikanske healer i 2002 fik stor indflydelse på Ole Jørgensens liv.
– Vi havde set Åndernes Magt i tv og især det afsnit, hvor Charles Ndifon var i Ringkøbing, fortæller Ole.
– Vi bestemte os for, at hvis han kom til Århus, så skulle vi godt nok ind og se det, for vi troede, han var sådan en afrikansk healer.
En dag så vi et billede af ham i Århus Onsdag. Han skulle tale i Pinsekirken i Århus, og så måtte vi jo derop, fordi vi fejlede alle sammen et eller andet..
Min ældste søn havde allergi, ligesom jeg selv havde overfor nogle frugter, birkepollen, nødder og sådan noget. Min yngste søn havde astma. Så vi trængte alle sammen til noget helbredelse. Jeg havde både sukkersyge og allergi.
– Jeg oplevede efter møderne i 2002 at få helt nye stærke kræfter, og indenfor halvanden måned trappede jeg helt ud af insulinen, så der skete virkelig noget, husker Ole.
– Jeg ved ikke helt hvornår, det begyndte, for vi var til flere møder. Det kom ligesom trinvist. Det var helt utroligt.
Til det første møde havde vi to af vores børn med.
Efterfølgende tog jeg til nogle Ndifon-møder i Kolding og Ålborg.
Vi troede jo bare, at Ndifon var sådan en healer, så vi troede ikke, at det havde noget med Jesus at gøre.
Vi troede da bare, at det var noget han sagde.
Men vi fandt så ud af, at det var rigtigt, det han sagde. Vi gik hjem og fandt en bibel, og kunne så se, at det var sandt.
– Jeg var faktisk ateist. Så det var en hel åbenbaring.
Jeg var nok ikke ateist fra barnsben, men jeg blev det som ganske ung, fordi der var kommunister i det firma, hvor jeg blev udlært.
Sådan blev jeg gudsfornægter…
Jeg gik rundt og sagde, at kirkerne skulle privatiseres, og at jeg troede ikke en skid på det dér.
Jeg kan huske, at jeg var ude til et møde med Torben Søndergaard og han sagde til mig: Hold da op, du har virkelig mødt Gud.
Jeg forstod det ikke. Der gik flere år, før jeg forstod, hvad han egentlig mente med det.
Jeg troede jo sådan en omvendelse var helt naturlig.
Det fandt jeg så ud af, at det ikke var. At det på en måde var en ret radikal omvendelse, jeg havde oplevet.
Der var nogle der kaldte det en Damaskus-oplevelse.
– Det var en anden proces for Gitte. Min kone er hjemmegående. Hun er egentlig uddannet zonterapeut, men det hamonerede ikke så godt med kristendommen.
Hun nåede aldrig at blive aktiv med det. Hun var ved at starte op, men noget fik hende til at droppe det igen.
Hun skulle også finde ud af den store omvæltning, der pludselig skete i familien.
Jeg begyndte jo at se God-tv og Gospel-tv og brugte meget tid på at læse i biblen. Det var jo noget af et skift, så det var nok lidt svært for familien at forstå, hvad det her gik ud på…
Jeg har to sønner og en datter. I starten, tror jeg nok, at de følte sig meget underlige overfor, hvad det her var for noget.
Lige i starten, var min søn egentlig med på det. Han er 21, tror på Gud og har set de mirakler, der er sket, men han lever ikke med Jesus.
Min anden søn Anders blev døbt med helligånden i 2006. Efter det har han været en del af vores teenageklub, Club-Next i kirken. Han er med til at styre multimedier.
– I løbet af vores proces kom vi ikke i nogen kirke, men så hørte jeg Benny Hinn på God tv, fortæller Ole.
– Da jeg var en tur inde i Jesusbutikken i Herning, hørte jeg, at han kom til Danmark.
Så gik vi ind på hjemmesiden og så, at der faktisk var en kirke, der hed Eurolife i Mejlgade. Den havde vi aldrig hørt om.
Så var vi til et møde på Viby bibliotek, hvor vi mødte Linda Wilson, der er kirkens præst, og vi mærkede et fantastisk gudsnærvær.
Det blev jeg meget betaget af. Det måtte vi finde ud af, hvad det var for noget.
Så var vi til møde i Mejlgade, hvor vi også oplevede det gudsnærvær.
Vi kunne mærke, at det var noget, vi gerne ville være en del af. Det er lidt over tre år siden nu, det var i 2005.
Der skete ligesom noget i familien, der gjorde, at vi var klar til at komme i en kirke.
Hele familien er troende i dag, og bruger en hel del af vores tid i vores frikirke, hvor Gitte og jeg er koordinatorer, så vi er en aktiv del af teamet.
– Jeg er med her på mødet fordi Charles Ndifon jo betyder noget for mig, siger Ole Jørgensen og tilføjer:
– Også fordi min mor blev frelst ved et Ndifon-møde. Hun døde sidste år, men hun opdagede også Guds kraft på et møde, hvor hun oplevede helbredelser. Hun blev helbredt i skulderen og nåede også at tage imod Jesus, inden hun døde.
Så jeg ved, at jeg kan være sammen med hende i himlen. Derfor havde det stor betydning.
Jeg har aldrig talt personligt med Ndifon, men han har haft stor betydning for os.
I starten købte jeg en masse bånd med hans undervisning, som jeg hørte i bilen. Jeg er Gud meget taknemmelig, fordi han sendte Charles Ndifon til Danmark!
Vi har min svigermor med her i aften, og hendes samlever, som har uhelbredelig kræft. Lægerne har opgivet ham.
Vi bad dem komme med her, for at se Guds kraft i aktion. Så vi håber, at miraklerne spreder sig til dem.
