Læserrejse til passionsspillet i Oberammergau:
Oplev Oberammergau
med Udfordringen
Sommeren 2010 byder Udfordringen på læserrejse til passionsspillet i Oberammergau, ferie i Sydtyskland og fransk visit til Strasbourg.Tag med Udfordringen og Felix Rejser til Oberammergau og oplev det enestående passionsspil i de historiske rammer i Sydtyskland.
Passionsspillet i Oberammergau opføres kun hvert 10. år. Der er således lagt op til en begivenhed af de sjældne, når avisens læsere tager på bustur til den lille by i delstaten Bayern.
Rejseledere på turen bliver præsteparret, Rohda og Stig Christensen fra Sønderborg. Stig er også formand for Udfordringens bestyrelse.
Når passionsspillet opføres i 2010, sker det som altid med næsten halvdelen af byens befolkning som medvirkende. Mere end 2.000 børn og voksne kan opleves på scenen i de fem timer, forestillingen varer.
Historien om passionsspillet går tilbage til år 1633. Europa var dengang plaget af den sorte pest. Befolkningen lovede at opføre Jesu lidelseshistorie hvert 10. år, hvis byen gik fri. Det gjorde den, og allerede året efter – i 1634 – havde byen den første opførelse af passionsspillet, der skildrer påskens begivenheder. Fra indtoget i Jerusalem Palmesøndag over korsfæstelsen Langfredag til opstandelsen på den 3. dag.
Når passionsspillet opføres i 2010, sker det for 41. gang, som en markering af, at det på trods af et forløb på 376 år stadig har sin gyldighed.
Efter den unikke oplevelse i Oberammergau fortsætter turen til Schwarzwald i det sydlige Tyskland. Et attraktivt ferieområde med bløde bjerge, skønne skovområder og hyggelige byer. Turen omfatter desuden besøg til Strasbourg og Alsace i Frankrig.
Grib chancen for en enestående rejse med indhold i selskab med andre af Udfordringens læsere.
Oplev opfyldelsen af frelseshistorien formidlet i verdensklasse til tekst og musik fra midten af 1800-tallet.
Tag del i den taknemlighed de medvirkende udtrykker gennem opfyldelsen af det 376 år gamle løfte til Gud.
Læs rejsebeskrivelse med mere på www.felixrejser.dk
Oberammergau: En lille by i Sydtyskland tæt ved Tysklands højeste bjerg, Zugspitze. Byen har cirka 5.300 indbyggere, fortrinsvis katolikker,
hvoraf mere end halvdelen medvirker i festspillet. Opførelsen finder sted hvert 10. år under overværelse af mennesker fra hele verden.