Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Først mange tak for dine mange gode råd fra brevkassen i Udfordringen.
Jeg er 61 år og sidder i kørestol efter polioangreb som 5-årig. I sommer blev jeg indlagt med respirationsbesvær og fik hjertestop og lå bevidstløs i to måneder, herefter udstyret med respirator om natten. Jeg fik i en lang periode to daglige inhalationer i en maske, og jeg begyndte at påkalde Helligånden, men nu føler jeg, at det hele sejler og at jeg er ved at forsvinde. Jeg føler ikke, at jeg har nogen kontrol med mig selv og mit liv.
Det hele sejler bare for mig. Jeg føler mig ligesom en klump ler, der har fået for meget vand, og at vandet ikke kan komme væk igen; jeg ved, at det lyder fuldstændig skørt, men ikke desto mindre er det sådan, jeg oplever det.
Jeg har forsøgt at få fat i læger, præster og psykologer, men uden noget særlig held. Kan du give mig et godt råd?
Kærlig hilsen Jill
Kære Jill
Det lyder slet ikke skørt, det du skriver, tværtimod synes jeg, det er et godt billede til at illustrere, hvordan du føler det lige nu. Noget af det er jo rigtigt nok: på grund af din helbredsmæssige situation er der virkelig nogle centrale ting, som du ikke har kontrol over, og særligt i det sidste stykke tid har du været fuldkommen magtesløs: Vejrtrækningsproblemer i sig selv er meget angstfremkaldende, hjertestop er selvsagt skræmmende, og så har du yderligere mistet to måneder, hvilket må skabe forvirring i sig selv! Summen af det hele må siges at være overvældende – og alene dette er nok til at få enhver til at miste orienteringen for en periode. Både din krop og din psyke har været udsat for voldsomme belastninger, og det har tæret meget kraftigt på alle dine ressourcer. Man kan sige, at hele dit system er gået voldsomt i minus der er et stort underskud på din energi-konto. Du har brug for ekstra meget ro og stabilitet på både det fysiske og det psykiske område, så du kan genvinde dine kræfter og genfinde et overblik over din situation. Du er helt sikkert kvalificeret til at få en henvisning til en psykolog via din egen læge under kategorien personer ramt af invaliderende sygdom, hvor du altså kan få tilskud til op til 12 samtaler. Det bør din læge være villig til at hjælpe dig med. Indtil da er de bedste råd, jeg kan give dig:
– Da du oplever, at alting er kaos omkring dig, så vær opmærksom på at skabe så meget stabilitet i dit liv som overhovedet muligt. Sæt dig små og overkommelige mål. Lav gerne, eller få nogen til at hjælpe dig med at lave, et ugeskema med fast struktur, samt oversigt over dagens vigtigste gøremål. Bestræb dig på at følge det.
– Koncentrer dig om at mærke og fokusere på det, der er allervigtigst for dig i øjeblikket. Måske er der temaer i dit liv, som lige nu føles meget vedkommende, selvom de aldrig har været det før. Forfølg dem, og giv dig selv lov til at fordybe dig i dem, det er formentligt det, der er vigtigt lige nu.
– Vær opmærksom på at gøre de ting, der umiddelbart giver mening for dig, og som får dig til at føle dig godt tilpas. Din krop og din psyke har mange ubehagelige minder, og det er vigtigt at tage godt vare på begge dele de skal forkæles behørigt for at turde slappe af igen!
– Det kan også være en god idé at anskaffe dig et noteshæfte (eller bruge computeren) og nedfælde dine tanker og frustrationer. På den måde får du via ordene skabt lidt orden i det indre kaos, mens du også får lettet trykket inden i hjernen. Du kan samtidig følge din egen udvikling, når du læser tilbage, og vil formentlig se en fremgang.
– Vigtigst af alt er det, at du har mindst én anden at dele dine tanker og frustrationer med! Tænk over, hvem der passer bedst.
Det er ikke udsædvanligt, i forhold til så omfattende et krops-traume som dit, at det tager et godt stykke tid, før man genvinder sine kræfter, men erfaringen viser, at hvis man passer rigtig godt på sig selv, så kommer man efterhånden ovenpå igen.
Hilsen Suh
Kære Suh
Min mand og jeg har sammen en pige på 4 år, vi er begge i slutningen af 30erne, og det er derfor ved at være sidste udkald, hvis vi skal have flere børn. På mange måder passer vores nuværende situation os rigtig godt, vores datter har nu en alder, hvor vi kan genoptage mange af de ting, vi plejede at gøre. Jeg synes heller ikke, jeg har det store behov for flere børn. På den anden side taler vi om, at vores datter måske vil komme til at savne søskende, når hun bliver ældre så bør vi alene af den grund få flere børn? Kan der være andre vigtige grunde til at få flere børn, som vi ikke er opmærksomme på?
Hilsen K & J
Kære K & J
Det er aldrig en god idé at få børn eller flere børn udelukkende af praktiske grunde, eller fordi man tror, det vil redde noget. At være forældre er en stor og krævende opgave med konstante udfordringer, som kun lykkes, hvis man er følelsesmæssigt engageret. Heldigvis sker det automatisk for de fleste, når de bliver forældre, men hvis man på forhånd mærker, at man egentlig ikke har lyst til endnu et barn, så skal man nok hellere lade være. Eller i hvert fald vente til tiden og ens erfaring har påvirket én, så man rent faktisk har fået selve lysten til det.
Det er da rigtigt, som I også har snakket om, at det kan være en stor styrke for jeres datter at have en bror eller søster at dele glæder og sorger i sit liv med. Særligt kan det måske være dejligt at have nogen at mindes sin barndom og sine forældre med, når I engang ikke er der mere, ligesom det for mange også er rart at være flere om at varetage praktiske og følelsesmæssige svære ting i forbindelse med, at forældrene bliver gamle og har brug for hjælp. Omvendt ved man jo desværre, at der selv mellem søskende kan opstå intriger og konflikter af en sådan art, at familiesammenkomster og deslige blot giver anledning til ballade. Samtidig vil jeres datter formentlig opleve og erfare, at gode venner og en formentlig kommende svigerfamilie på mange måder kan gøre det ud for evt. savn af søskende.
Så når I skal træffe jeres beslutning, så prøv at se bort fra de praktiske overvejelser, og fokuser i stedet på jer jeres parforhold og de behov, der måtte være der, jeres nuværende ressourcer og jeres følelser omkring jeres rolle som forældre og samarbejdspartnere i den forbindelse. Tag jer tid til at gennemtænke det hver for sig og sammen.
Jeres datter vil under alle omstændigheder få de bedste opvækstbetingelser, ikke ud fra antallet af familiemedlemmer, men ud fra at I hviler i jer selv, og at der er en god og tryg atmosfære i jeres hjem og mellem jer.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk
