Israels fattige mangler briller

ISRAEL – Menneskers syn ændrer sig løbende, og mange skifter derfor jævnligt briller. Den praksis håber foreningen Dansk-Jødisk Venskab kan komme fattige israelere til gode. Foreningen oplyser, at især mange jødiske immigranter kun har få midler i bagagen ved ankomsten til Israel og ikke har råd til et bekosteligt indkøb som nye briller.
Koordinator for brilleindsamling hos Dansk Jødisk Venskab, Yvonne Gulløv, håber derfor, at danskere med udtjente briller vil skænke dem til betrængte i Israel. Foreningen kan kontaktes på adressen: www.djvenskab.dk.
levi