Miraklernes tid er ikke forbi
Spontane helbredelser er ikke et særsyn i danske frikirker. Det fremgår af en rundspørge, Udfordringen har foretaget.
Det sidste halve år har en gruppe i baptistkirken, Nøglen i Esbjerg, været på gavejagt. Åndelige gaver forstås. Nådegaver fra Gud til menigheden med dertil indbyggede opgaver.
Gaveregnen over den syv mand store gruppe har blandt andet vist sig at indeholde helbredelsens nådegave i et omfang, så menighedsledelsen siden 1. marts har ændret på gudstjenestekonceptet.
Ikke mindre end fire af de syv er således udrustet til at bede for syge. Blandt disse er menighedsrådsformanden, Erik Lykke Nielsen, der er overbevist om, at den markante tilstedeværelse af netop denne gave nødvendigvis må få følger for menigheden.
– Vi tror på, at der er en grund til, at der er flere med denne nådegave, fortæller Erik Nielsens, der forventer, at antallet af spontane helbredelser vil ændre sig fremover.
Nøglen, der sammen med en baptistkreds i Rødekro udgør Sydjyllands baptistmenighed, arbejder målrettet med den tyske teolog Christian A. Schwartzs koncept Naturlig Kirkevækst.
Siden september har ledere og andre nøglepersoner i menigheden arbejdet med Schwartzs såkaldte nådegavetest, der tager udgangspunkt i deltagernes erfaringsmønstre i cirka 30 bibelske nådegaver.
Foruden helbredelsens nådegave har processen åbenbaret en gavebod, der indeholder et væld af gaver til både praktisk og åndelig tjeneste. Ikke mindre end 17 guddommelige presenter er det blevet til. Blot i den lille gruppe.
er højt prioriteret
Den sydjyske baptistmenigheds opprioritering af forbøn for syge svarer til den praksis, der gælder bredt i dansk frikirkeliv. Det viser en rundspørge, Udfordringen har foretaget til cirka 210 danske frikirker, hvoraf 40 pct. har medvirket.
Af disse angiver 53 pct. således, at de beder for syge ved alle eller de fleste gudstjenester, ligesom 23 pct. oplyser, at forbøn for syge tilbydes ved et par gudstjenester om måneden.
Antallet af menigheder, der tilbyder forbøn færre end et par gange om måneden, eller hvor tilbuddet gives sjældent udgør henholdsvis 13 og 11 pct.
Foruden respondenterne ved rundspørgen gør enkelte menigheder opmærksom på, at forbøn for syge også finder sted ved andre samlinger end søndagssamværet. Det kan således ikke udelukkes, at den helbredende tjeneste er mere udbredt, end rundspørgen viser.
Blandt besvarelserne optræder således menigheder, der oplyser, at de sjældent beder for syge ved gudstjenester, men samtidig angiver, at helbredelse ved forbøn er en meget væsentlig del af deres teologiske forståelse.
Variablerne til trods betragtes besvarelserne dog som et kvalificeret bud på både praksis og erfaringer med guddommelig helbredelse i danske frikirker.
mellem>Større frimodighed
Ifølge Erik Lykke Nielsen har helbredelse ved forbøn hidtil indgået som en moderat del af teologien i Esbjerg Baptistkirke. Kombinationen af arbejdet med nådegaverne og en øget efterspørgsel efter forbøn er ifølge menighedsrådsformanden forklaringen på den ændrede forståelse af den overnaturlige dimension i kirkelivet.
– Vi samles den sidste torsdag hver måned til noget, vi kalder bazaraften. Her kan man slutte sig til en nådegavegruppe, hvilket har været en stor succes indtil nu, fortæller han og tilføjer, at den uhøjtidelige fremgangsmåde også har løsnet op for større frimodighed til at bede om forbøn.
Generelt oplever Erik Lykke Nielsen, at menigheden har taget vel imod det ændrede gudstjenestekoncept, ligesom flere også har søgt forbøn for deres skavanker.
– Jeg kan ikke sætte procenter på efterspørgslen, og vi er først lige startet op. Men jeg tror, alle er glade for den nye gudstjenesteform, fortæller han.
Ifølge Udfordringens rundspørge oplever 52 pct. af de medvirkende kirker efterspørgslen efter forbøn for syge som uændret over de seneste tre år, mens 35 pct. betegner efterspørgslen som let stigende. I ni pct. af kirkerne opleves efterspørgslen som stærkt stigende, mens fire pct. har konstateret en faldende efterspørgsel.
Bag tallene optræder et bredt udsnit af danske frikirker, hvor alle de etablerede kirkesamfund er repræsenteret ved store og toneangivende forsamlinger.
Interessant nok viser svarene, at det er hos de ikke såkaldt karismatiske kirker, efterspørgslen efter guddommelig helbredelse er mest markant. Hvilket angiveligt skyldes, at efterspørgslen hos eksempelvis pinsevenner i forvejen er stor. I undersøgelsen er det da også Pinsekirken, der skiller sig ud med den stærkest stigende efterspørgsel på forbøn.
Hele 61 pct. af de medvirkende kirker angiver, at helbredelse ved forbøn indgår som en meget væsentlig del af deres teologiske forståelse. For henholdsvis 27 pct. og 11 pct. betegnes helbredelse ved forbøn som en mindre væsentlig og moderat del af den teologiske forståelse. En enkelt pct. anser det for en uvæsentlig del af teologien.
I Baptistkirken i Esbjerg har spontane helbredelser efter forbøn hidtil været en sjældenhed.
– Men det ændrer sig helt sikkert nu, erklærer Erik Lykke Nielsen, der ser en logisk sammenhæng mellem antallet af helbredelser og tilbud om forbøn for syge. En sammenhæng, der også kan udledes af Udfordringens rundspørge.
Her er antallet af kirker med forbøn for syge som integreret del af deres gudstjenesteliv stort set identisk med antallet af kirker der svarer, at de af og til oplever spontane helbredelser. Nemlig henholdsvis 53 og 54 pct.
Ligeledes svarer antallet af kirker, der sjældent oplever spontane helbredelser efter forbøn til antallet af kirker, der blot tilbyder forbøn for syge et par gange eller færre end et par gange om måneden. Nemlig 36 pct.
Seks pct. af de medvirkende kirker oplever meget ofte spontane helbredelser ved forbøn for syge, mens fire pct. angiver aldrig at opleve dette.
For menighedsrådsformanden i den sydjyske baptistkirke afspejler tallene sammenhængen mellem holdning og handling. Derfor er guddommelig helbredelse nu gået fra at være et tilbagevendende samtaleemne til praksis.
– Det har været nævnt gentagne gange på møder, derfor ønsker vi nu at gøre noget ved det, erklærer han.
