Stærk film om soning

Den norske vinder af den danske kirkelige filmpris, Gabrielprisen, er særdeles seværdig.”Mange mennesker tilgiver aldrig noget som helst, men Gud tilgiver alt!” ”Hvad er det så, der er vigtigt?” ”Forsoning – at kunne acceptere ting, som de er!”Sådan lyder det i en samtale mellem en præst og hovedpersonen, organisten Jan Thomas, som hun har forelsket sig i uden at kende til den smerte, han bærer på. Hermed er temaet om tilgivelse og forsoning i den norske film De usynlige slået an. Filmen er instrueret af den norske instruktør Erik Poppe. Det er en meget seværdig film, men den er stemningstung. Alligevel bliver man glad for at have set den. Filmen tør sige noget om kristen tilgivelse og forsoning, uden den slipper vort sekulariserede verdensbillede. For den, der tror, er der håb; den, der ikke tror, må synke.
Det er en dyb og stærk film om tilgivelse og soning.
Der er grænse for, hvad et menneske kan tilgive, men filmen vover den påstand, at der kan komme noget andet på spil, der kan ske en forsoning!
Filmen skildrer i krydsklip, hvordan to menneskers liv er forbundet med hinanden i destruktion.
En mor ser igen den mand, som slog hendes søn ihjel. Han har afsonet 8 års fængsel, men han har aldrig erklæret sig skyldig. De to menneskers liv er ødelagte, og de lever nu på hver deres måde som usynlige. Hun som mor til to adoptivbørn med mand og arbejde, tilsyneladende glad og tilfreds. Han som organist uden fortid, der ønsker at unddrage sig opmærksomhed.

Men de usynlige mødes, og de tvinges til at se sig selv. Hun tvinger ham til at se sig selv som en koldblodig barnemorder. Han tvinger hende til at se sig selv som gal, ja, som sindssyg. I dette møde sker der noget andet, end de selv kan styre. De tvinger hinanden til at se på sig selv, men de opnår at komme til at se hinanden på en anden måde. Der sker en soning, som de ikke selv er herre over.
Moderen spilles eminent godt af Trine Dyrholm. Hun sætter aldrig balancen mellem det sindssyge og det forståelige over styr. Hendes på én gang skrøbelige og aggressive person stråler ud af hendes kropssprog, så vi aldrig betvivler hendes tilstand. Organisten, den unge barnemorder, spilles fint af Pål Sverre Valheim Hagen. Det er svært at få øjenkontakt med den undseelige person. Første gang, vi ser ham, går han med en t-shirt, hvorpå der står: Hold me! Da der faktisk er en, der holder om ham, sker der en mærkbar forandring med ham. Han kan, ja, han tør være lykkelig.
Det er forløsende at se en film om så tungt et emne som sorgen og hævnfølelser over drabet på et barn, og så alligevel efterlades ikke kun med smertens tyngde af sorg, men med forsoningens effekt: De usynlige bliver synlige.
Den kainsmærkede organist Jan Thomas forlades på flere måder. Præsten får så uendelig ret i sin påstand, at Gud tilgiver alt, hvad mennesket ikke kan. Vi efterlades hver især med det spørgsmål, om vi synes, det vigtigste er, at menneskers ugerninger alligevel kan sones!

De usynlige • 121 min.
Scanbox
Kirkebutik.dk-pris: 180 kr.

Redaktionelt PS: Også i denne meget anbefalelsesværdige film er der et par sex-scener.