Sådan finder du psykisk balance

Mærk dig selv, og gør noget ved dine negative følelser. Så spiller du bedre sammen med andre,
siger den kristne psykoterapeut Mads Noer.Mærk dig selv, reager på dine følelser og tag ansvar for dine problemer. Det giver øget selvværd – og så får du det meget bedre med dine medmennesker.

– God selvfølelse giver plads til kærlighed, siger psykoterapeut Mads Noer fra Løgumkloster.

Det er psykoterapeut Mads Noers opskrift på et lykkeligere liv. Mads Noer har praksis i Løgumkloster sammen med sin hustru Connie. Vi var med ved et foredrag i Vejen.
– Gør noget ved dig selv – det fremmer dit liv og samspil med næsten. Jo mere jeg har det ok med mig selv, jo bedre relaterer jeg til andre, siger Mads Noer.
Men selvværd er ikke det samme som at have styr på det hele:
– Det er at anerkende, at jeg er mig. Hvis jeg venter til jeg er 50 år med at finde ud af, hvem jeg er, så er det dybt godnat, pointerer han.

Kig i din livsbagage

– Jeg må forholde mig til hele mig, dvs. alt det, der er typisk mig, og det, jeg er vokset op med. Jeg må også fremelske noget af det, som er fortrængt, underdrejet eller undertrykt i min livsbagage. Sagen er, at vores livsbagage kan forstyrre rigtig meget. Derfor må vi turde kigge på os selv og vore belastninger gennem hele livet og tillade os selv at reagere følelsesmæssigt og tankemæssigt på det, vi bøvler med, mener han – men:
– Når vi kigger ned i den negative bagage, skal vi ikke se efter løsninger, men det, der løsner.
Mads Noer er uddannet psyko- par- og familieterapeut fra Systemisk Integreret Familieterapi. Uddannelsen er 4-årig og godkendt af The European Association for Psychotherapy. Han har arbejdet med individuel terapi og parterapi siden 1992 ud fra egen praksis. Noer er desuden virksomhedskonsulent, coach og supervisor siden 1996 og har over 25 års erfaring fra dansk erhvervsliv og det offentlige.
– 97 pct. af dem der kommer til samtale, er nødt til at kigge i bagagen. Men den er ikke kun dårlig, men det dårlige kan forstyrre vores liv – og det skal løsnes.
Og derfor har ens barndom stor betydning for trivselen resten af livet:
– Ingen af os har en perfekt opvækst. Selv tænker jeg: Bare jeg havde været mere nærværende, mens mine børn var små. Det er heldigvis aldrig for sent at rette op på det.

Opmærksomhed

Men når vi ikke bliver stimuleret i vores opvækst, kan vi udvikle os i to retninger:
– Vi bliver enten selvudslettende eller dominerende. Vi er ude af balance. Og det påvirker valg af livspartner – ja, jeg vil være så provokerende at sige, at det ikke først og fremmest er forelskelsen, der afgør valget, men det faktum, at vi passer psykologisk sammen. Det kan være, at jeg ikke har styr på mit liv. Så falder jeg måske for en, som er ret dominerende.
Men det hjælper ikke at give hinanden skylden for problemer i parforholdet:
– Når noget ikke fungerer i vores liv, har vi en tendens til at skyde det over på en syndebuk. Men prøv at holde det til dig selv, og vær ansvarlig for den, du er. Jo mere du har fat i dig selv, jo lettere har du ved at spille sammen med omverdenen.

Find balancen

Tre sider af livet bør være i balance: selvforståelse, selvansvarlighed og selvstændighed, mener Mads Noer. De fleste voksne er selvstændige – men hvordan er vi det? Det afgøres af de to andre sider i ”trekanten”: selvforståelsen og selvansvarligheden.
– Et usundt mig kan på den ene side være selvoptaget eller selvudslettende, og på den anden side selvstændigt. Der er ubalance, fordi jeg har manglet følelsesmæssigt nærvær i min opvækst eller er blevet mobbet. Jeg lever i en usund trekant, hvor jeg nok er selvstændig, men jeg lever samtidig et selvoptaget og styrende liv for at få opmærksomhed. Eller jeg er meget selvudslettende og ofrer alt for andre. Der er en ubalance mellem at give og at modtage. Det at blive set og anerkendt har været i ubalance gennem opvæksten, og så overkompenserer man som voksen.
– Vi skal over i en sundere selvforståelse, større selvansvarlighed, så vi kan blive selvstændige på en sund måde, mener Mads Noer.
Selvforståelse er at blive klogere på sig selv og anerkende både gode og mindre gode sider.
– Det er sundt, når jeg erkender, hvordan jeg har det, og vil gøre noget ved det.
– Når vi reagerer på noget, er det vigtigt, at vi står ved vores følelser, fx at vi er sårede, skuffede, vrede… måske i en terapiform. Det er vigtigt, at reagere for at komme videre, og mine relationer bliver sundere af det.
Selvansvarlighed er nøglen til at være velfungerende som voksen.
– Det er at kende sine grænser, tage ansvar for egne handlinger og virkelig mærke efter og erkende, hvad der er mig.

Ikke egoisme

Er det så ikke egoistisk?
– Nej. Hvis jeg ligger ned og bliver liggende som selvoptaget eller selvudslettende, ender jeg som egoist. Men hvis jeg knokler med mig selv for at fylde noget i den kærlighedsbeholder, som er i underskud, er jeg ikke en egoist. Når jeg er fyldt op, kan jeg af lyst og overskud helhjertet give noget til andre.
Det at mærke sig selv, sige fra, være tydelig i sit jeg – det, jeg har brug for, det, jeg lyst til, det, jeg ikke har lyst til osv. – det er sundt, mener Mads Noer. Man er derimod konfliktsky, når man siger ”man” eller ”vi” om sig selv.
– Vov at stille skarpt på dig selv. Sig: ”Jeg mener!” Det kommer der ikke flere konflikter ud af, men derimod tydelighed.
Hvordan det?
– Fordi det, du føler lige nu, er rigtigt i udgangspunktet. Det er virkelighed for dig, og derfor er det et godt grundlag.
– Jeg-tydeligheden svinder, hvis jeg har manglet koncentreret nærvær i min opvækst. Det kan indhentes til dels, men husk at vise hinanden kærlighed og omsorg – selv når du sender en sms. Vend den positivt, vis, at du vil den person, du sender til. Også selvom du har noget i klemme.
– Vi kan øve os i at give jeg-budskaber, give et kompliment. Lad være med at lade være med det! Det lukker nemlig også op for det varme vand inde i dig selv.

Sæt pris på dit liv

Får du mærket efter dine egne behov? Får du plads til dine sysler og interesser? fortsatte Mads Noer at spørge. Der bør nemlig være en balance mellem alenetid, fællestid for par og familietid for børn.
– Familier med børn kan nemt brænde ud. Det, at vi vil så meget, at vi skal nå så meget, og at vi har sat os på en bestemt status. Så får vi et overfladeliv i stedet for dybde.
– Jeg skal huske også at gøre noget for mig selv. Hvis jeg passer mit farliv, kan jeg være en bedre far for mine børn. God selvfølelse giver plads til kærlighed.
Hvad hvis man ikke kan mærke sine egne behov?
– Så er det godt at omformulere sætningen og spørge: Hvad har jeg brug for, hvad er vigtigt for mig, hvad har jeg lyst til. Smag lidt på ordet lyst. Giv dig selv lov til at være lidt mere spontan.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Balance i parforholdet

Også i parforhold skal der være balance mellem tre sider: Lyst (romantik, oplevelser, erotik), pligter (arbejdsliv, aktivitetsliv) og intimitet (fortrolighed, holdninger, fremtidsplaner og at blotlægge sit liv i respekt for hinanden).
– Vi skal ind i en positiv livscyklus. Hvis vi ikke har intimitet, er vi ikke trygge ved hinanden, pointerer Mads Noer. Men også her starter det med os selv:
– Vi kan ikke elske hinanden ægte, hvis vi ikke lærer at elske os selv bedre.
Hvad er psykisk balance?
– Det er at have balance mellem det forpligtende og det fri. Når vi brænder ud, er det fordi, legebarnet ikke er tilgodeset. Hvis vi er meget ansvarlige og servicerer andre hele tiden, så skal vi ind på at slappe lidt mere af.
Og her kommer Mads Noer ind på forskellige personlighedstyper, som bl.a. skyldes hvor i søskenderækken, vi er placeret.
– De fleste ældstebørn bliver pæne, ansvarlige unger, og de kan nemt brænde ud. Midterbørn er ofte glemt. Derfor har de en tendens til at skille sig mere ud fra fællesskabet. De kan bryde med familielivet helt ud i det ekstreme. Andre midterbørn søger hele tiden at tilpasse sig. Midterbørn brænder ofte ud ved at bygge bro mellem en masse konflikter. Yngstebarnet vil opleve en masse. Men de har svært ved at vælge, er meget ambivalente.
Menneskets personlighed udvikles fra 0-3-årsalderen, og vi udvikler os identitetsmæssigt frem til 8-11-årsalderen. Derfor er vi nok svære at ændre, forklarer Mads Noer.
– Den personlighed, der er lagt er drønsvær at lave om på. Men jeg kan godt ændre min adfærd. Hvis jeg vil forandring, kan jeg lære nye gode vaner.
– Vi skal ikke blot konkludere, at ”sådan er jeg; det kan jeg ikke lave om på”. Det er slut med at skyde på den anden, jeg er nødt til også selv at tage ansvar, konkluderer Mads Noer.