Israel er ingen slyngelstat

Israel beskyldes i en nyligt offentliggjort FN rapport for krigsforbrydelser under krigen mod Hamas i Gaza. Både Israel og de muslimske Hamas-styrker »begik handlinger, der svarer til krigsforbrydelser, muligvis forbrydelser mod menneskeheden”, påstår rapporten skingert.
Israel har selvfølgelig afvist beskyldningerne, der i øvrigt kun bygger på palæstinenseres udsagn, idet Israel ikke har ønsket at medvirke til ”en svindeldomstol”, som Israels statsminister Netanyahu kalder rapporten.
Problemet er imidlertid, at FN-rapporten efterlader det indtryk, at Israel er en slyngelstat – som ikke er meget bedre end Hamas. Og det er en alvorlig fejltagelse.
I modsætning til terrorstyret i Gaza, så fungerer Israel som et vestligt demokrati med ytringsfrihed og retssikkerhed. Politikere skal stå til ansvar for alt, hvad de gør – i pressen og overfor domstolene. Politikerne skiftes jævnligt ud.
De israelske soldater, som har opført sig urimeligt under krigen, vil formentlig blive straffet. Faktisk har nogle af soldaterne selv protesteret imod urimelighederne.
Dét ville slet ikke være muligt på den palæstinensiske side, hvor Hamas-folkene har mishandlet og myrdet kristne og mere moderate Fatah-palæstinensere.

Richard Oestermann slutter sin – tilstræbt objektive – bog om ”Gaza-krigen – og Israel dilemma” (Udfordringens Forlag) med at pege på, at Israel åbenbart bedømmes efter en anden målestok end den anden side. At Hamas har skudt raketter imod civile mål i Israel gennem ni år, har vi kun et skuldertræk til overs for. For ”sådan er de jo”… Men når israelske soldater maler anti-palæstinensiske slagord på en mur, så falder mors hammer!
Forestil dig, at thyboerne i et selvstyrende ekstremt Thy gennem ni år skød daglige misiler mod byer i Jylland, udførte terroraktioner i Århus og København – og i øvrigt indoktrinerede deres børn med, at danskerne var hedninger, som bare skulle udryddes og jages ud i havet. Ville vores Jens’er så måske ikke have svært ved at holde sig i skindet, når de gik ind i Thy!
Men det er, hvad israelerne må leve med – foruden alverdens fordømmelse.
Er det rimeligt?

Af redaktør Henri Nissen