Både lykkelig og lidende

Ny bog indkredser livets dilemmaer i radioprogrammet Tro og eksistens på P1
Den 25 . september præsenterede Europakommissionen den seneste Eurobarometer-undersøgelse, der viste, at danskerne endnu engang indtager placeringen som Europas lykkeligste folk.

Professor Bo Jacopsen er søndag gæst i Tro og eksistens.

Samme dag udkom bogen ”Livets dilemmaer – en bog om eksistentiel psykologi”, der tegner et mere nøgternt billede af tilværelsen for folk flest.
Tilværelsen består nemlig både af glæder, engagement og nydelse og af nedtrykthed, irritation og skuffelse, konkluderer forfatteren Bo Jacobsen, der er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved sociologisk institut på Københavns universitet.

Lykkelig gennem lidelse

Ud fra spørgsmålet: Kan et menneske være lykkeligt og lidende på samme tid? indkredser han sammen med den kristne journalist Lisbeth Meléndez de eksistentielle vilkår og livet store spørgsmål i radioprogrammet Tro og eksistens på P1 på søndag.
Et af forfatterens teser er, at livet sandsynligvis vil opleves rigere, hvis man kommer godt igennem livets kriser frem for at søge et let liv forskånet for kriser.

Tro og eksistens, søndag den 11. oktober kl. 8.03 på P1. Vært er Lisbeth Meléndez.