Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1:

Hænger det sammen?

Kære Orla Lindskov
Jeg har snart været til mange møder, hvor taleren talte om vigtigheden af tilgivelse. Tilgivelse var vigtigt og forudsætningen for snart det ene og snart det andet. Hvordan hænger tilgivelse og helbredelse sammen? Jeg hørte en mand sige, at hans sygdom nok var Guds straf. Hvad siger du til en sådan udtalelse?
Mvh.
Peter

Svar 1:

Sygdom er ikke straf fra Gud

Kære Peter
Jeg vil sige, at tilgivelse er en væsentlig faktor for helbredelse, hvis der er noget, som bør tilgives. Jeg siger det på den måde, for at man ikke skal få den opfattelse, at alle syge rummer utilgivelighed. Sådan er det nemlig ikke.
Sygdom er ikke nogen straf fra Gud. Det er ikke Guds straf for synd. Men man kan ved en forfejlet levevis synde sig selv syg. For mig at se er det sådan, at synderen straffer sig selv.
Vi mennesker kan være ret gode til at straffe os selv og påføre os selv smerte og sygdom. Det var Adam og Eva også, da de syndede i Paradiset. Det kostede dem efterfølgende megen smerte.
Synd er et resultat af menneskets manglende forståelse for sit egentlige væsen, nemlig at vi som mennesker er skabt i Guds billede. Enhver synd er, at vi afviger fra det billede. Jesus lærte os, at det er sandheden, der frigør. Det er sandheden, der helbreder. Tilgivelse er en vigtig del af sandheden.
Da Peter sagde, at han tilgav syv gange, svarede Jesus, at han skulle tilgive syvoghalvfjerds gange, (Mattæus 18, 21 – ).
Jesus vidste, at de, der nåede frem til at kende tilgivelsens vigtighed, faktisk havde indgået en pagt med vores himmelske Far om at tilgive synden, der bliver begået imod dem. Det var også den måde, hvorpå Jesus selv gjorde sin Faders vilje. Jesus erkendte og forstod, at tilgivelse var hans Faders vilje.
For Jesus var det den eneste måde, hvorpå menneskene kunne opleve en forandring, så fred og fordragelighed kunne herske, og han sagde: ”Hvis I tilgiver dem, der forsynder sig imod jer, så vil den himmelske Fader også tilgive jeres synder.”
For at forstå den fulde mening med dette kan vi spørge: – ”Jamen, hvordan er da den himmelske Fader?”
Den himmelske Fader er livet, kærligheden, magten og herredømmet, og alle disse egenskaber tilhører Guds barn som en retmæssig arv. Det var det, Paulus mente, da han sagde, at vi i fællesskab med Kristus er arvinger til Guds rige.
At være fællesarvinger med Kristus til Guds rige betyder, at vi deltager på lige fod i alle Guds riges velsignelser.
Tilgivelse er derfor en vigtig vej til opfyldelsen af den bøn i Fadervor, der hedder: – ”Ske din vilje på Jorden, som den sker i Himlen.”
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

En nyrelidelse

Kære Orla
Jeg ønsker inderligt at blive helbredt for min sygdom. Men min måde at bede om helbredelse på er, at jeg beder Gud om at helbrede min sygdom, som er en nyrelidelse. Jeg har endnu ikke fået helbredelse. Måske skulle jeg blot bede om, at Guds vilje må ske.
Hvad vil du råde mig til?
Mvh.
Niels

Svar 2:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Livet skal være i udvikling og udfoldelse

Kære Niels
For mig at se er den bedste måde, at du kombinerer de to måder at bede på. Nemlig at du lader dit ønske om helbredelse komme frem for Gud i bøn, og du derefter slutter din bøn med, at Guds vilje må ske. De to måder at bede på står nemlig ikke i modsætning til hinanden. De kan på bedste vis kombineres. Læs blot Filipperbrevets 4. kap., vers 6: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.” – Her står der klart og tydeligt, at vi har lov til at bringe vores ønsker i alle forhold frem for Gud, og dit ønske er jo helbredelse.
Kombinerer vi det med Jesu bøn i Getsemane have, som for mig at se er en fuldkommen bøn, ja, så tror jeg, vi er nået langt i åndelig visdom. Denne bøn lyder således:
”Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.”
Her fremsætter Jesus først sit eget ønske. Men han underordner derefter sit eget ønske under Faderens vilje.
Jeg tror ikke, at det er Guds vilje, at mennesker skal være syge. Gud er jo en kærlig far, og hvilken far ønsker at hans børn skal være syge. Jesus helbredte syge. Der står ikke skrevet et eneste sted i Bibelen, at han gjorde de raske syge.
Men med hensyn til kun at bede om helbredelse uden at slutte bønnen med ”Ske din vilje”, om det vil jeg sige:
Når vi siger: ”Jeg ønsker kun en bestemt tilstand” – altså helbredelse, så har vi blokeret vejen for meget godt, som vi ikke kan se, og som vi ikke erkender eksistensen af, men som Gud kender til. Vi har da kun ved vores bøn åbnet én udtryksform for Gud.
Det kunne jo være, at det vi bad om, ikke var det fulde mål, som Gud ønskede at give os.
Guds ønske er jo, at vi skal have et liv i stadig åndelig udvikling og udfoldelse. Gud giver os ikke sygdom; men når vi nu engang er blevet syge, kan han bruge vores sygdom til noget godt.
Han sigter også mod vores fysiske helbredelse. Ingen tvivl om det. Men han sigter langt videre, og overordnet alt, – han sigter mod evigt liv.
Derfor når vi beder om fysisk helbredelse og slutter med ordene ”Ske din vilje”, så kan bønnens opfyldelse antage en langt herligere form, end den vi ventede. Derfor skal vi i vores bøn nok ikke udelukkende lægge vægt på fysisk helbredelse.
I samme øjeblik vi ved at fremsætte en begrænsende bøn blokerer for Guds frie strøm, så kan vi faktisk hindre Guds overflod i at nå sit fuldkomne udtryk hos os.
Jesus lærte os, at vores liv er styret af vores tro. Gud skøjter ikke bare hen over os og gør tingene uafhængigt af os og af vores tro og af vores bøn.
Da Jesus blev spurgt om besvarelsen af bøn, sagde han, at grunden, når vores bønner ikke blev besvaret, var den, at vi havde bedt om det forkerte. Den mulighed foreligger altså for os mennesker, at vi i vores uvidenhed kan komme til at bede om det forkerte. Derfor er det vigtigt, at vi slutter vores bøn med Jesu Getsemane-ord: – ”Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.”
Kære Niels, jeg håber inderligt, at mit svar kan blive til hjælp for dig i dit bønneliv.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Nyder vores tur i naturen

Kære Orla Lindskov
Det går fint for min mand nu. Vi kan nu stadig nyde vores ture i naturen. Slidgigten hæmmer ikke min mand mere. Han er helbredt igennem salvedugen, du sendte os. Tak for det arbejde du gør med forsendelse af breve og salveduge.
Kærlig hilsen
En taknemmelig hustru


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Min oplevelse:
Kære Orla
Min datter beder dig nu om en salvedug. Hun har allerede været til forbøn hos dig én gang på et møde på Allerød Bibliotek. Hendes legemlige situation blev da meget forbedret. Hun mærkede det allerede, da hun gik ud af mødelokalet.
Mange tak, kære ven.
H.M.

Min oplevelse:

Mavemedicin på hylden

Kære Orla
Tak for forbøn oppe i Allerød. Jeg kan med stor glæde fortælle, at siden sidst har min mave virket perfekt, så jeg har kunnet lægge den ene slags mavemedicin på hylden. Fantastisk.
B.