Thomas har spillet 99,5 kampe
Thomas Larsen var på vej ud til sin kamp nummer 100 på førsteholdet – da regnen lukkede banerne i Valby.Blomsterne var købt, talerne forberedt, og banen var kridtet op til det første store jubilæum i den kristne fodboldklub FC Udfordringen. Thomas Larsen var på vej ud til sin kamp nummer 100 på førsteholdet – da regnen lukkede banerne i Valby.
I stedet tog Thomas med ud og spillede for 7-mands holdet, og det kunne man jo godt notere som en halv kamp. Vi har taget en lille snak med manden, der har spillet absolut flest kampe for de rød/blå-stribede.
Hvordan startede du i FC Udfordringen?
– Man kunne også spørge, hvordan startede du FC Udfordringen. For fem år siden blev jeg kontaktet af Jonas Weinkouff, der lige var flyttet til København og delte en vision med mig om at starte en kristen fodboldklub. Jeg syntes, det var en kanon ide, og så gik vi ellers i gang med at stable et hold på banen.
Det var en meget særpræget start. Vi havde ikke nogen baner at spille på, ingen kegler, ingen veste eller noget hold. Men vi startede i det små, og blandt andet trænende vi på et grønt areal ved Damhussøen i København. Vi brugte to træer som mål og havde kun den bold, vi spillede med.
Selv om vi kun var 4 til træning nogle gange, gav vi ikke op, men havde en vision om en klub, der ville vokse, og hvor man kunne mødes og dele tro, liv og glæden ved fodbold.
Når jeg i dag ser, at der er 47 til træning, og vi har fire hold i klubben, kan jeg kun glædes over, at Gud har velsignet vores vision.
Hvad har din rolle været i klubben?
– Jeg var som sagt med til at starte klubben og har siddet i bestyrelsen næsten alle år. I starten var jeg også assistent træner, men nu er der kommet andre til, og det passer mig fint. Så kan jeg tage mig lidt mere af papirnusseriet i klubben.
Hvad er det bedste ved FC Udfordringen?
– Det er helt klart venskaberne. Jeg har fået to af mine bedste og nærmeste venner igennem klubben. Det er skønt at komme til træning, fordi man kender de andre, og der er smil og godt humør.
Selvfølgelig er det også super at spille fodbold. Jeg elsker bare at spille. Faktisk var jeg stoppet med at spille, inden vi stiftede klubben, men her fik jeg lysten tilbage, og jeg har nydt hvert minut inde på banen.
Holdet har udviklet sig, og vi bliver bedre og bedre fodboldspillere hele tiden, og så bliver det endnu sjovere at spille og træne.
Hvilken kamp vil du helst glemme?
– Forrige år lå vi til oprykning og skulle spille en afgørende kamp mod FC Sydhavnen. Det regnede. Jeg blev skiftet ud efter 20 minutter, og vi tabte på to dumme mål til sidst og kunne ikke rykke op. Jeg hader ikke at kunne spille og være med til at hjælpe holdet.
Hvilken kamp vil du så aldrig glemme?
– Sidste år lå vi nederst i tabellen, men fik vendt skuden. Men vi skulle bruge tre point mod det ubesejrede tophold fra Nyhavn. Vi spillede en pragtkamp, og holdet kørte som en maskine. Vi vandt 2-0, og det var det store vendepunkt for os det år.
Hvordan ser du fremtiden for klubben?
– Jeg synes, der er masser af ting, vi kan opnå endnu. Men jeg syntes allerede nu, at det er skønt, at vi har et tilbud til folk om at mødes under andre former end i kirken. Jeg synes, det er skønt, at så mange kirketrætte unge kommer til klubben og ikke skærer alle deres kristne relationer fra. Det er skønt, at man kan få nye venner, og jeg vil virkelig gerne være med til, at alle spillere i klubben føler sig rigtig velkomne.
Hvad er næste mål? Skal du op på 150 kampe?
-En ting er sikker: Så længe jeg kan sparke til en bold, så spiller jeg. Nu må vi bare se, hvor længe træneren kan bruge mig. Men jeg er jo kun 29, så der er masser af år endnu til at nå de næste hundrede kampe.
Samuel
