Hjælper enlige og børn i Israel
Immigranthjælpen har i 15 år hjulpet sovjet-jøder til en ny fremtid i Israel.- Opfyldelsen af Bibelens profetier om jødernes hjemkomst til Israel sker lige for vore øjne. Immigrationen til Israel er et af de største mirakler i staten Israel.
Det siger Hans P. Pedersen, immigranthjælpens formand i anledning af, at Immigranthjælpen fylder 15 år.
Siden starten i 1994 har den tværkirkelige hjælpeorganisation, der alene består af frivillige, samarbejdet med den russisk-jødiske menneskerettighedsforkæmper Ida Nudel og hendes frivillighedsorganisation Mother to Mother, for at hjælpe og integrere tusindvis af nyankomne fattige og enlige russisk-jødiske immigranter og deres børn i Negev-regionen i det sydlige Israel. Et område, der er præget af fattigdom og arbejdsløshed.
– Siden Immigranthjælpen blev dannet som en aktionskomité for at hjælpe fattige, enlige jødiske immigranter og deres børn til en fremtid i Israel, er mange børn og unge blevet godt integreret og voksne omskolet, kommet i arbejde og fuldt ud i stand til at forsørge deres familier.
– Immigranter i håbløse forhold har fået ny tro på fremtiden, siger Hans P. Pedersen.
Musikinstrumenter, tøj, tæpper, legetøj og mange mio. kroner har været med til at realisere Immigranthjælpens hjælp til enlige jødiske immigranter og deres børn fra Rusland til en ny fremtid.
– Arbejdet er vokset i takt med behovene, og det samme er indtægterne. Gennem årene er der takket være gaver fra blandt andet enkeltpersoner, foreninger og virksomheder indsamlet et tocifret millionbeløb til arbejdet, og fra år til år har vi stort set oplevet en opadgående kurve i såvel engagement som økonomi, oplyser Hans P. Pedersen.
Immigranthjælpen samarbejdede i de første mange år med Ida Nudel og de lokale myndigheder i flere immigrant- og udviklingsbyer i Negev-regionen, om at oprette undervisnings- og aktivitetscentre for at give russisk-jødiske børn og unge et godt fritidsalternativ.
– Der er store behov i forbindelse med de nyankomne immigranters integration i det israelske samfund, ikke mindst hos de mange enlige mødre og fædre, som er kommet til Israel med deres børn. Ud over vanskeligheder med at etablere sig i et nyt land bærer disse mødre eller fædre også byrden af at være eneforsørgere og have ansvar for børnene, der skal lære et nyt sprog.
– Børnene har behov for gode og sunde interesser og for at uddanne sig. Det er vanskeligt, når de ikke kan tale hebraisk. Derfor undervises de i sprog, edb, matematik, fysik, og kreative fag. Hensigten med projektet er at lette overgangen for de russisk-jødiske immigranter, både børn og voksne, til dagliglivet i Israel.
– De fleste lærere er selv enlige forældre eller børn af enlige forældre, forklarer Hans P. Pedersen og tilføjer, at Mother to Mother betaler lærerne eller giver stipendier, så børnene kan udvikle og uddanne sig, ligesom der gives stipendier til enlige forsørgere, så de gennem kurser får bedre job-chancer i Israel.
Projektet er baseret på en enkel filosofi: Hvis børnene får mulighed for at være engageret i en eller flere interessante aktiviteter, har de ikke tid til at hænge på gaden. Dermed er der mindre sandsynlighed for, at de begynder at drikke, tage narkotika eller blive involveret i kriminalitet.
– Gennem 15 år har mere end 10.000 børn og unge fået hjælp på forskellig vis. Mange enlige mødre og fædre har takket være Immigranthjælpens Uddannelsesfond fået supplerende uddannelser eller er blevet omskolet, så de har kunnet få arbejde.
– Ikke alle centre er aktive nu, men dem der er, klarer sig ved egen hjælp, mens Mother to Mother fortsat støtter mange af børnene og lærerne i centrene. Filosofien er, at man ikke skal poste penge i det samme projekt år ud og år ind, men at de skal lære at være selvhjulpne.
– Det er projekter, hvor Ida Nudels frivillige medarbejdere gør et fantastisk arbejde for jødiske immigranter, som Gud i vor tid samler fra alle jordens hjørner til en ny og meningsfyldt tilværelse i Israel. En fremtid uden antisemitisme, som jøderne, der bor i det tidligere Sovjetunionen, næsten dagligt må leve med, understreger Hans P. Pedersen.
Ida Nudel kæmpede i en årrække for jødernes ret til at rejse ud fra Sovjetimperiet. Livet i det totalitære Sovjetunionen var ikke let for nogen jøde, og heller ikke for Ida Nudel, som havde mistet det meste af sin familie i nazisternes Holocaust, og hvis far var død i kamp for den røde hær.
Hun var en af frontfigurerne blandt utallige sovjetiske jøder, der ikke kunne få tilladelse til at immigrere til Israel under det kommunistiske styre, og hendes indsats blev belønnet med flere års fængsels- og arbejdslejrophold i Sibirien.
I sin selvbiografiske bog En hånd i mørket, giver hun en gribende skildring af sit liv i et Sovjetunionen på sammenbruddets rand med den antisemitiske brutalitet, som få andre har turdet beskrive.
Det var først i 1971, da hun var 40 år, hun begyndte at drømme om at immigrere til Israel. Her begyndte odysseen for den kvinde, som verden siden skulle kalde samvittighedsfangernes skytsengel, et symbol på håb for de sovjetiske jøder, der længtes efter at bosætte sig i Israel.
Ida Nudels søster, Lena, og hendes familie fik udrejsevisa, men det blev nægtet hende selv. Da hun søgte om udrejsevisum, mistede hun sit arbejde, kom for en sovjetisk domstol og blev kastet i fængsel. Hun blev sendt til Sibirien og måtte udholde at leve som enlig kvinde blandt dømte kriminelle mænd. Da hun omsider fik en lille hytte, begyndte den daglige kamp mod den sibiriske kulde for at overleve helt alene.
Hun indså, at hendes egen skæbne lignede tusinder af andre forfulgte og fængslede jøders og begyndte på deres vegne at række ud mod hjælpen fra Vesten. Hun blev snart deres eneste forbindelse med omverdenen – en hjælpende hånd i deres triste mørke.
Hendes breve og medfølelse holdt deres mod oppe, og i visse tilfælde reddede hun deres liv, eftersom hun fandt ud af at sende dem nyheder, mad, penge og medicin.
Gennem 16 år risikerede hun sit liv for at hjælpe hundreder af fængslede sovjetiske jøder til Israel.
Ida Nudel er en kvinde med et sjældent mod og en sjælden medfølelse. Hendes liv er en utrolig, men virkelig historie om en kvindes udholdenhed i kampen mod uretfærdighed og ondskab og om åndens og håbets triumf.
Hun fik endelig tilladelse til at forlade Sovjet i 1987, efter at den amerikanske udenrigsminister George Schultz havde været involveret i hendes frigivelse, og blev den 15. oktober kørt ud til Moskvas internationale lufthavn og fløjet til Israel i Dr. Armand Hammers privatfly.
Om det skriver hun i sin bog: Flyveturen til Israel var at sammenligne med min barndoms eventyr. Dr. Hammers magiske tæppefly var en ombygget Boing, der fungerede som en behagelig lejlighed for sin ejer, der boede i den, når han var på rejse. Selv om turen fra Moskva til Tel Aviv var tre og en halv time lang, virkede det kun som om, der var gået nogle minutter, da piloten sagde: Vi nærmer os Israel. Om fem minutter ankommer vi til Ben Gurion lufthavnen. Besætningen og jeg ønsker Ida Nudel tillykke med hjemkomsten til hendes fædreland.
Armand Hammer og hans kone kom ud fra soveværelset, og der blev fremtryllet glas og champagne og vi drak en skål på hjemkomsten.
– Fattigdommen er Israels nye fjende og udgør en næsten lige så akut trussel mod det israelske samfund som den palæstinensiske terror. I de senere år er der kommet mere og mere nødhjælp på programmet hos Immigranthjælpen, idet mange immigranter af forskellige grunde, ikke mindst på grund af nedskæringer i de sociale ydelser, er i akut nød.
– Derfor er Immigranthjælpen og Mother to Mother engageret i at yde nødhjælp. Det nyder mange fattige familier godt af, siger Hans P. Pedersen og nævner, at drengeskolen i Afula også er et af Immigranthjælpens projekter.
Her finder unge jøder fra områderne i det tidligere Sovjet et hjem og modtager undervisning, så de kan få en uddannelse og en fremtid. En del af drengene er forældreløse, og mange har kun en forælder.
– I jubilæumsåret kan vi konstatere, at Immigranthjælpens arbejde er lige så relevant, som da vi begyndte for 15 år siden. Vort formål vil også i fremtiden være det samme. I samarbejde med Ida Nudel sætter vi dog især fokus på nødhjælp.
– Derfor vil vi i jubilæumsåret i forbindelse med chanukah-fejringen i december påbegynde en særlig indsamling til nødlidende immigrantfamilier i Israel, der er så fattige, at de ikke har penge til at købe mad til deres børn, siger Hans P. Pedersen og understreger, at mange russisk-jødiske immigranter og deres børn står over for meget store udfordringer og behov i Israel.
– Der lyder et desperat råb om hjælp fra mange enlige mødre, fædre og deres børn, som er kommet eller nu kommer til Israel fra det tidligere Sovjet, ikke mindst på grund af den tiltagende antisemitisme.
Der er store udfordringer i forbindelse med deres integration i det israelske samfund, som netop nu gennemgår store forandringer og kriser, især politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt, slutter immigranthjælpens formand.
