Tema: Familieliv
Menighedsliv der
mætter og motiverer
Det er 10 år siden, den første spaghettigudstjeneste blev holdt i Danmark. Konceptet har ført mange nye familier ind i kirken.
Den første sognepræst, der holdt spaghettigudstjeneste i Danmark, var sognepræst Anne Kathrine Giversen fra Sions Kirke på Østerbro i København.
Kort efter hun begyndte som præst i kirken for 10 år siden, fortalte en mor med små børn hende, at hun på den ene side ønskede, at hendes børn fik et godt forhold til kirken, men at hun på den anden side havde det dårligt med, at de udgjorde et forstyrrende element under søndagsgudstjenesten.
Ifølge martsudgaven af Helsingør Stiftsblad allierede den nytiltrådte præst sig med en kollega og et par mødre fra menigheden, og sammen udviklede de konceptet spaghettigudstjenester. Et koncept, der i al enkelthed indebærer, at der serveres spaghetti og kødsovs efter en kort eftermiddags- eller aftensgudstjeneste.
Foruden at styrke det sociale samvær og sikre, at ingen skal hjem og lave aftensmad efter gudstjenesten, anses spaghettigudstjenester i dag for at være det tiltag, der har fået flest nye mennesker til at benytte sig af Folkekirken.
Anne Kathrine Giversen forklarer, at det foruden den varme ret er afgørende, at indholdet i den korte gudstjenesten serveres på en letfordøjelig måde, så børnefamilier oplever, det er let at komme i kirke.
– Det betyder ikke, at det er venstrehåndsarbejde. Tværtimod. Når man holder spaghettigudstjeneste, skal man både være teolog, pædagog og turde være lidt skuespiller, forklarer præsten, der understreger, at der ikke må gives køb på noget.
– En spaghettigudstjeneste er ikke en pixibog eller en discountversion af en gudstjeneste. Det hele skal være med, præciserer Anne Kathrine Giversen, der sammen med præstekollegaen Lene Tvilling er ved at færdiggøre en bog om spaghettigudstjenester.
Her kan man blandt andet læse om de praktiske forudsætninger og få tips til prædikener og fortællinger. Bogen udkommer på Religionspædagogisk Forlag.
