Hård forfølgelse af kristne
Nordkorea indtager for ottende gang i træk førstepladsen på Åbne Døres liste over lande, der forfølger kristne. Som hidtil indtager Iran og Saudi-Arabien de øvrige top-placeringer.Nordkorea ligger for ottende gang i træk som nummer et på Åbne Døres top-50 liste, World Watch List (WWL), over lande, hvor forfølgelsen af kristne er værst.I verdens mest lukkede land bliver enhver religiøs aktivitet opfattet som et oprør mod de socialistiske principper.
I 2009 drev det nordkoreanske regime under ledelse af Kim Jong-Il således en målrettet klapjagt på kristne over hele landet, hvilket resulterede i anholdelser, tortur og drab. Målet for de nordkoreanske ledere er at udrydde enhver kristen aktivitet.
Åbne Døre anslår, at 40.000 til 60.000 kristne ud af omkring 200.000 nordkoreanere sidder indespærret i politiske fængsler. Hvis en kristen pågribes, er det ikke usædvanligt, at samme skæbne rammer tre generationer i familien.
Iran ligger nu nummer to på WWL. Tidligere lå Iran i mange år som nummer tre efter Saudi-Arabien. Lederen for Åbne Døre i USA, Carl Moeller, er ikke overrasket over, at Nordkorea fortsat indtager førstepladsen, mens han kalder det bemærkelsesværdigt, at Iran er rykket op.
Han hæfter sig dog ved, at styret i Iran efter genvalget af præsident Mahmoud Ahmadinejad har haft behov for at aflede opmærksomheden fra politisk uro – hvilket er gået ud over de kristne.
Det er da også betegnende, at otte ud af listens top-10 har islam som dominerende religion, ligesom 35 ud af de 50 lande på WWL har islamiske regeringer.
Tros de dystre tal fremhæver Carl Moeller dog, at kristendommen blomstrer i muslimske lande, og at antallet kristne har været stigende i Nordkorea de sidste 10 år.
Hele World Watch List kan ses på: www. forfulgt.dk