Sunnvà blev rystet af at opleve Afrika
Sunnvà Sørensen blev både bange, vred og chokeret ved et besøg i Nigeria. Men hun følte sig hjemme på børnehjemmet Mercy Home.Der er langt fra Færøerne til Nigeria også kulturelt.
at være på Mercy Home, fortæller Sunnvà
Sørensen.
Det oplevede Sunnvà Sørensen, da hun rejste derud som led i sit ophold på Mariager Højskole. Hun havde ikke kun sommerfugle i maven. Hun var også lidt bange for muslimer, blev vred over at se omsorgssvigtede børn og oplevede det meget voldsomt at overvære en afrikansk fødsel på børnehjemmet og fødeklinikken Mercy Home i Kaduna.
Men alligevel:
– Jeg følte mig hjemme på det børnehjem. Jeg elskede at hænge ud med de unge piger og børnene.
Sunnvà Sørensen var i Nigeria en måned sammen med et team på 30 personer fra linien MH Mission på Mariager Højskole. Og det var en rejse med mange indtryk:
– Vi havde hørt, at Nigeria var et meget farligt muslimsk land med mange oprør. Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule bange på forhånd.
Sunnvà Sørensen havde været på missionsture i bl.a. Caribien, Mexico og USA, men det var hendes første tur til Afrika. Og det gav sommerfugle i maven
– Det var så tit, jeg ikke kunne forstå, hvordan de kunne klare sig igennem alt det, som de har været igennem. Jeg tænkte: Det havde jeg aldrig selv kunnet klare! Jeg fik stor respekt for dem.
– Inden rejsen blev der snakket meget om malaria, og det var også en del af min frygt. Men den glemte jeg alt om, da jeg kom derned.
Hun og teamet boede hos den lokale præst, og det var luksus i forhold til slumkvarteret, hvor Mercy Home ligger. Men morgenbadet var specielt:
– Det viste sig at være med en spand over hovedet. Men det blev hurtigt en vane, smiler hun.
For hovedsagen var børnene og de unge piger på børnehjemmet.
– Vi havde hørt om, at børnene havde brug for kærlighed og omsorg, så det var vi indstillet på at give.
Men Sunnvà måtte kæmpe med sine egne følelser:
– Jeg så børn, der bare lå i deres senge og ikke kunne komme ud af dem. Jeg så børn, der ikke fik mad, når de skulle og ikke fik den kærlighed og opmærksomhed, som børn skal have. Et eller andet sted blev jeg rigtig vred over det, fordi jeg ved, hvor heldig jeg selv har været. Det knuste virkelig mit hjerte at se mennesker som mig selv have sådan en opvækst
Men det værste var dog, da hun overværede en teenagemor komme ind og føde sit barn på klinikken:
– Det var en afrikansk fødsel, så det gik lidt hårdt for sig. Det er noget, jeg ikke vil prøve igen jeg var ved at besvime! Så det var første og måske sidste gang, jeg var med til en fødsel, fortæller hun.
Men oplevelsen fik ikke lov til at skygge for helhedsindtrykket:
– Det var en stærk oplevelse at være på Mercy Home. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg følte mig hjemme på det børnehjem. Jeg elskede at være derude. Man behøvede ikke at gøre så meget for at hygge sig, men bare det at sidde og synge sammen og snakke lidt eller flette hår var noget, som kunne få tiden til at flyve af sted.
Sunnvà fik et godt forhold til de unge piger:
– De var nogle glade, friske piger med en forfærdelig baggrund. Men trods alt det var de mest glade og postive piger, som jeg har mødt.
– Det var så tit, jeg ikke kunne forstå, hvordan de kunne klare sig igennem alt det, som de har været igennem. Jeg tænkte: Det havde jeg aldrig selv kunnet klare! Jeg fik stor respekt for dem.
Hvad kunne du bruge undervisningen og forberedelserne på MH Mission til?
– Vi blev forberedt på kulturen i Nigeria. Vi fik et indblik i den muslimske tro, fordi Nigeria er et muslimsk land.
Alligevel blev Sunnvà rystet over turen til Afrika:
– Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang i fremtiden ville flytte til enten Afrika eller et andet sted i den tredje verden i nogle år. Planen har været at uddanne mig som sygeplejerske og arbejde med det i den tredje verden. Men efter missionsturen i Nigeria forandredes min drøm. Jeg vil nok snarere komme til at tage af sted til den tredje verden i nogle uger ad gangen, siger hun.
