Youtube er hans prædikestol

Svensk præst prædiker hver søndag for en trofast forsamling på internettet.En svensk præst har udvidet sin tilhørerskare med flere hundrede. Han er begyndt at udlægge søndagsteksten på internetkanalen Youtube.

Patrik Magnusson prædiker her i Helga Trefoldigheds Kirke i Uppsala – og på You-tube den 10. januar i år.

Præsten, Patrik Magnusson, der er præst i Helga Trefoldigheds Kirke i Uppsala, betragter det netbaserede talerør som en ekstra prædikestol.
Han besteg den virtuelle talerstol i begyndelsen af efteråret, så der er efterhånden et helt prædikenarkiv tilgængeligt for alle med pc og adgang til internernettet.

På rette vej

For Patrik Magnusson er det en fornøjelse at formidle det kristne budskab via nye, moderne platforme, ligesom han glæder sig over, at flere lytter med.
– Det handler om tilgivelse, liv og død, glæde og sorg, erklærer han til Uppsala Nya Tidning (unt.se.)
At flere hundrede har benyttet sig af den nye kirkelige service, kalder Patrik Magnusson for en ”bekræftelse” på, at han er på den rette vej.
Præsten byder nye kirkegængere velkommne til gudstjeneste på adressen: www.youtube.com