Kristen netradio fra kirke i Hjørring
Frimenigheden Troens Ild har igennem 2,5 år lavet kristen radio på den nordjyske lokalradio Løkken/Vrå-nærradio. Med den nye netradio kan alle nu lytte med.Udsendelsen på lokalradioen hedder kristen time og bliver sendt hver fredag fra kl. 17-18.
Som noget nyt har kirken nu lavet en netradio, så lyttere uden for lokalområdet også har mulighed for at høre udsendelserne. Det er der nemlig mange, der gerne vil, oplyser Jacob Pedersen fra Troens ild.
På netradioen sendes nogle af de samme udsendelser som på lokalradioen. Men der sendes også meget andet. Man kan bl.a. høre interviews, vidnesbyrd, foredrag og musik. Netradioen er tilgængelig for alle på www.troensild.dk. Der sendes flere gange i løbet af ugen. Indimellem sendes direkte Live Radio.
Kirkens ungdomsarbejde Youth On Fire tilrettelægger og sender egne programmer for de unge lyttere. Det sker hver lørdag.
Næste gang, der sendes live for de unge, er lørdag den 6. marts fra 17.30 – 23.00. Se mere og lyt med på www.youthonfire.dk
Lisbeth