Letlæst sognekultur- historie

Jens Bach fra Hald nord for Randers var en genstridig (bonde)karl, der havde et slet omdømme og blev benævnt som et ”ugudeligt, uroligt og skarns menneske”.Det var dog langt værre, at han nægtede at gå til alters. Trods præstens advarsler gav han sig ikke. Det bliver til en sag, der i løbet af fire år når omkring både provst, biskop, konge, amtmand og herrefoged og medfører, at han fra prædikestolen offentligt lyses i band, en uhyre sjælden foreteelse. Først da han står overfor landsforvisning, giver han sig og angrer (offentligt i kirken), og bandet ophæves.
Hele denne meget spændende historie udfoldes og belyses grundigt over 40 sider i den letlæste kulturhistorie om præster og sognefolk. Begge forfattere er kyndige universitetsfolk. De betoner kraftigt deres metodes forskellighed fremfor mange andre bøgers om samme emne. Nemlig at de ikke nøjes med at konstatere, hvad love og regler siger om, hvordan præster skulle handle og agere som magtudøvere, som her, i kirketugt, men tager alle de mangfoldige konkrete faktorer med i det , der skal forme det samlede billede af en sagsfremstilling – såsom herremænds udsagn, folks mening i sognet, præstens egne livsforhold, love osv.
Otte ”mikrohistoriske” cases, der foregår i tidsrummet 1550-1750 og af vidt forskellig art, er udvalgt rundt omkring fra det ganske rige og levendegjort i et ubesværet og flydende sprog. Der er sagen om en præst, der kom i Blåtorn pga. sin forkyndelse, en præsts håndtering af en kvinde, der mente sig djævlebesat (bl.a. resulterer det i en offentlig endefuld til flere unge Thisted-kvinder), en præst og hans skrifters betydning for Reformationen m.fl.
De samtidige skriftlige kilder er til dels nutidsfordanskede, sproget uden tyngende videnskabelig jargon, og en del af bogens 380 er sider behageligt illustrerede.
Erik Linow

Charlotte Appel og Morten Fink Jensen:
Når det regner på præsten – En kulturhistorie
om sognepræster og sognefolk 1550-1750
379 sider • 348 kr. • Hovedland