Natkirke for søgende sjæle på Nørrebro
Gadepræst Alice Sprotte inviterer til natkirke på Nørrebro. Under overskriften Søgende
Sjæle omdannes kirkerum til meditativt rum med poesi, musik og bøn.Der er næsten helt mørkt i salen. Altertavlen, i form af et stort lysende metalkors mellem to høje alterlys, kaster sit lys ud blandt stolerækkerne og bader salen i et dunkelt skær.
Det er det eneste lys i rummet på nær de sporadisk fordelte stearinlys langs vinduerne på hver side af kirkesalen. Tunge lysekroner i kobber hænger fra loftet, og matchende lysestager pryder de bare, røde murstensvægge på hver side.
– I Nørrebro Natkirke vil vi gerne give plads til mennesker, hvor end de er i deres søgen i livet. Vi tror, at Gud rummer vores liv præcist, som det ser ud. Det er dét, der er udgangspunktet at Gud møder os der, hvor vi er, siger den 29-årige gade- og natkirkepræst Alice Sprotte.
Hun står for natkirken, som finder sted hver anden fredag i Kristuskirken på Baggesensgade. Derudover arbejder hun som gadepræst på Nørrebro, hvor hun vandrer på gader og stræder i bydelen og forsøger at komme i dialog med de lokale.
– Samtaleemnerne er Gud, fred og kirken generelt, og jeg taler med folk om deres oplevelse af at bo i den multietniske og multireligiøse del af København, som Nørrebro er, forklarer hun.
I aften skal hun dog ikke tale med nogen. Der er musik og bøn på programmet, og Kashmirs sang City Lights spiller i højtalerne. Klokken er halv ni, og Natkirken på Nørrebro er netop åbnet. Der sidder fem mennesker fordelt på stolerækkerne.
Stemningen er rolig og meditativ, selvom vi befinder os i hjertet af en bydel, der ofte er omtalt for ballade. Udenfor er byen levende. Busserne er fulde af feststemte mennesker, og det er myldretid på barer og cafeer. Men her i kirken er der stille.
Aftenens tema er Søgende sjæle, og i dagens anledning er filmanmelder, digter og cand. mag. i filmvidenskab Trine Andersen inviteret til at læse op af sin poesi – poesi for søgende hedder det i programmet.
Teksterne bevæger sig i rummet mellem tro og tvivl og beskriver med skarp præcision den menneskelige tilstand i forhold til Gud. De stiller spørgsmål ved menneskers skråsikkerhed og fortæller følelsesladede historier fra hverdagslivet og beskriver den indre dialog, som de fleste trives og træges med. Med titler som Annonce og Hellig hi-fi og vers som batterierne i min bibel er flade, mens vi venter på en næstekærlig bus, bier boller blomster, mens jeg leder efter Gud og guddommeligheden gnaver hul i min visdomstand tegner Trine Andersens digte et billede af det tvivlende menneske. Udtrykket er moderne og små-satirisk, men underneden stadig ægte og nærværende.
Mellem indslagene spiller den 23-årige københavnske singer-songwriter Maja Gry Brøns sine sange akkompagneret af Mette Nadja på kor og percussion og Jakob Miang på guitar.
– Mit kunstneriske udtryk er en god blanding af soul, jazz og pop. Tankevækkende musik som passer rigtig godt ind her i Kristuskirken. Der er en anden ro på i kirken end på barer og cafeer, forklarer Maja Gry Brøns.
Der er en rolig, melankolsk og feminin kvalitet over hendes sange. I de tilstødende lokaler er der indrettet en café med kaffe og kage for dem, som ønsker samtale i stedet for stilheden inde i kirkesalen. Også her spiller Maja Gry Brøns en mini-koncert sidst på aftenen.
– Jeg er glad for at få et rum til at spille i, fordi der er så mange om buddet. Jeg har før spillet her med fuldt band, men det simple udtryk passer faktisk bedre til den stemning, der er i en stille kirke, siger hun.
Maja Gry Brøns er hverken kirkegænger eller religiøs, men vil dog gerne bakke op om de værdier, som det kristne budskab bygger på. Koncerten i natkirken kom i stand efter, at Alice Sprotte tilfældigt så Maja Gry spille sin debutkoncert.
– Alice ville ind i Brorsons kirke til en støttekoncert, men kunne ikke komme ind på grund af for mange mennesker. De kom tilfældigt til min debutkoncert ved siden af, og så ringede de og bookede mig nogle uger efter, fortæller Maja Gry Brøns.
Flere mennesker er kommet til, og der er nu i alt ca. 30 besøgende i natkirken. Nogle bliver siddende i kirkesalens meditative rum, mens andre siver ind i cafeen for at hygge sig over en kop kaffe. Fælles for dem alle er, at de er søgende sjæle. Det mener Alice Sprotte nemlig gælder for alle mennesker også kristne.
– Jeg tror, vi kristne er lige så søgende som alle andre mennesker, og at vi har mindst lige så mange ubesvarede spørgsmål. Vi vil bare helst ikke indrømme det, siger hun.
Men natkirken tilbyder et kærkomment afbræk i en fartglad bydel, som aldrig sover. Her er mulighed for at lade batterierne op efter en hård arbejdsuge eller måske reflektere over weekendens travle program.
– Der stod engang Jesus er svaret på muren rundt om Assistents Kirkegård (på Nørrebro, red.). Nedenunder var der én der havde skrevet: Hvad var spørgsmålet? Jeg er godt klar over, at kristne og kirker nogle gange fremtræder bedrevidende med fiks og færdige svar på alle spørgsmål i livet. Jeg kan afkræfte, at det er tilfældet altså at vi har svar på alt, slutter Alice Sprotte.
