Ole Skjerbæk om de ny-åndelige
Ole Skjerbæk Madsen er kendt for sin involvering i det nyreligiøse miljø. Store Bededag er han gæst i programmet Mennesker og tro på P2.
De kristne er ensrettede og følger autoritetstro efter, hvad traditioner dikterer. Deres gudstjenester er forudsigelige, og de fleste kristne går i kirke uden at engagere sig personligt i troen. – Sådan kan nogle af fordommene om de kristne lyde i de ny-religiøse miljøer, lyder det i programbeskrivelsen. Ole Skjerbæk vil i samtale med programvært Lisbeth Meléndez give sit bud på, hvad religionsmødet mellem mennesker i kirken og mennesker i de ny-åndelige miljøer handler om.
Ole Skjerbæk Madsen er ansat som missionspræst i missionsorganisationen Areopagos og initiativtager til foreningen I Mesterens Lys, som han startede op i 1994.
Han forsøger at bygge bro mellem kirken og mennesker i de ny-åndelige miljøer, og det gør han blandt andet ved at være til stede på adskillige helsemesser hvert år, forskellige steder i landet.
Lisbeth