Ung burmeser bygger bro

25-årig kristen kvote-flygtning lærte dansk på rekordtid – og modtog integrationspris.Den 25-årige burmesiske kvoteflygtning Chinchin fra Ølgod har modtaget Tværkulturelt Centers integrationspris Årets krus – Årets Knus.

Den 25-årige burmesiske kvoteflygtning Chinchin fra Ølgod

Prisen blev overrakt af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen på Centrets repræsentantskabsmøde i København den 19.-20. marts.

Ressourcestærk

Ved prisoverrækkelsen sagde biskoppen blandt andet:
– Chinchin Ren Tial Rhual Ngo kommer fra et land, hvor en almindelig hilsen er ”Har du spist?”
Chinchin er et ressourcestærkt, åbent og udadvendt ungt menneske, sagde han.

Hun har som kvoteflygtning imod alle odds formået at opbygge en ny tilværelse her i Danmark for sig selv og sin familie.

Samtidig med at hun har lært dansk på rekordtid og taget en uddannelse som social- og sundhedshjælper, har hun med sin stærke kristne tro haft overskud til at engagere sig i det danske samfund som tolk og brobygger mellem burmesere og dansk kirkeliv.

Chinchin kom til Danmark i 2004 sammen med sin mand og er i dag ansat i hjemmeplejen i Ølgod. Familien har to drenge på 3 og 4 år.

Massiv undertrykkelse

Som de fleste af de omkring 1.200 burmesiske kvoteflygtninge, Danmark har modtaget fra flygtningelejre i Asien, kommer hun fra Chinprovinsen, hvor den kristne befolkning oplever massiv undertrykkelse fra det burmesiske militærdiktatur.

Opbygger menighed

I Ølgod har Chinchin været med til at opbygge Chin Christian Bethel Fellowship, der samler 130 kristne burmesere og bl.a. har kontakt til LM og Ølgod Valgmenighed.

– I Danmark er det en stor hjælp for os, at vi har vores egen menighed. I vores gruppe i Ølgod/Skjern holder vi gudstjeneste hveranden søndag, hvor vi lægger alt i Guds hænder. Vi er gode til at støtte og opmuntre hinanden, fordi vi har oplevet det samme, fortæller hun, glad og taknemmelig for familiens nye liv i Danmark:

– Da vi lige var kommet til Danmark og så vores nye lejlighed i Ølgod, græd jeg af glæde. Det var en lille to-værelses lejlighed med skråvægge, men der var alt. Simpelt hen alt. Jeg kunne slet ikke fatte, at det bare var os, der skulle bo der. Det var bare så godt.

Er altid glad

– Selv om vi ikke har meget her, er jeg næsten altid glad. Jeg takker Gud for, at jeg er sammen med min mand og mine børn, og at min mand har arbejde. Han er lagerarbejder på en møbelfabrik og er ikke blevet fyret som mange andre.

– Fordi jeg hurtigt lærte dansk, er der mange, der beder mig oversætte for dem på kommunen og hos lægen. Det vil jeg gerne. At kunne hjælpe andre gør mig glad.