2500 unge til Guds Fest i Norge

Den 29.-31. januar mødtes 2500 unge i Stavanger til den første af fire Impuls-festivaller i løbet af en måned.

Impuls har eksisteret i 10 år.

100 deltagere fra Oslo-området rejste 550 kilometer i bus for at være med til ungdomsfestivallen i Stavanger, der koster mellem 5-600 norske kroner, foruden overnatningen.
– Vi rejste med bus fredag klokken syv, og vi var ikke fremme før halv seks. Men der var rigtig god stemning i bussen. Vi måtte ha’ en dag fri fra skole, men dette regnes som ”gyldig grund”. Både rejsen og Impuls er meget socialt, og med et stærkt fokus på Jesus, siger Mari (16).
– For mig som leder er det stort at se, at de unge bliver begejstrede. Her får de et nyt perspektiv på Jesus. De får et større billede af kristendommen, og inspiration til at rejse hjem til vores egen menighed. Dette er Guds Fest med stor G og stort F, fastslår Espen Robsahm Kjørven fra Fjellhamar kirke omkring Oslo.
Impuls har eksisteret i 10 år og har rødder i IMI-kirken i Stavanger. Ifølge leder for Impuls, Halvor Lindal, er formålet at opmuntre og udfordre unge mennesker til at elske Jesus og til at være kirke.
– Impuls er vokset til at være en national bevægelse, som Gud bruger til at sammenslutte og til at give unge kristne en større fælles platform. Teenagere spørger ikke om etiketten, men om hvad der fungerer. Her møder mange liv og kraft i en indpakning, de er stolte af, og som flere også ønsker at invitere deres ikke-kristne venner med til. – Impuls har været med til at give mange unge frimodighed, mere undervisning og modellering af discipel-liv, siger Halvor Lindal til Vårt Land.
Flere af de unge bor på Stavangers højeste hotel med 21 hoteletager, der ligger ved siden af mødesalen. Men de under sig gerne den luksus, for som en af deltagerne bemærker, det er jo ikke hver dag, man vågner op til æg og bacon.
To af de resterende tre Impuls-festivaller fandt sted i Trondheim den 5.-7. februar og i Bergen den 12.-14. februar, mens det foregår i Tromsø den 19-21. februar.
John