De valgte en kærlig karriere
22 nye diakoner har sagt ja til at arbejde med næstekærlighed i praksis.Det skete ved en indvielsesgudstjeneste søndag 20. juni i Sct. Pauls Kirke i Århus.
Diakonerne er uddannet til Folkekirkens ambassadører på Diakonhøjskolen i Århus.
– Diakoni er helt konkret næstekærlighed i praksis, men det er mere end det. Diakoner fra Diakonhøjskolen er professionelle fagfolk, der er udrustede til at møde mennesker i alle tænkelige livssituationer, lyder pressemeddelelsen.
Diakonuddannelse er en socialpædagogisk uddannelse og tager fire år. Uddannelsen er anerkendt af fagforbundene i Danmark på lige fod med de traditionelle pædagoguddannelser. Diakonale og teologiske fag er integreret i uddannelsen.