Debat

Selv den højt begavede og sympatiske dansk/jødiske journalist i Tel-Aviv Hanne Foighel, fast medarbejder på Danmarks Radio, benævner ustandseligt sit eget land som ”besættelsesmagt”. Jeg græmmer mig.
Ja, selv kristne trosfæller, som begejstret efter et turistbesøg i Israel holder euforiske lysbilledforedrag, bruger samme terminologi og taler uforstandigt om ”besatte områder”. Jeg græmmes igen. På grund af just disse misvisende ord.
Joseph Goebbels fik uhyggeligt ret: Gentag en løgn tilstrækkeligt mange gange, og folk vil tro den. Intet land er der løjet så meget ondt på som Israel. Jeg gentager: Intet! Aldrig før i verdenshistorien er det set, at et land, der systematisk krænkes af terroriserende naboer, af ”verdenssamfundet” skal udskriges som skurken, fordi det forsvarede sine grænser og reviderede disse, da de blodtørstige aggressorer blev overvundet. Nogle gange på et hængende hår. ”Besættelsesmagt” lyder den frådende anklage.
Løgnens propaganda er lykkedes og indarbejdet hos både jøder og kristne. Gys derover, I himle!
I denne tid tales der påny om ”fredsforhandlinger”. Men disse forudsætter, at Israel artigt anerkender prædikatet ”besættelsesmagt”. At komme til forståelse med Israels fjender vil være det samme, som at jeg kom til åndelig forståelse med islam, ateisterne, kommunisterne, – you name it.
Men mine forgræmmede ord er en røst i ørkenen. Jeg står dog ikke alene, vi er en minoritet med ganske vist alle odds imod os, hvilket ikke betyder, vi står svagt. Tværtimod. Israel vedrører os, fordi Bibelen vedrører os. Dens historie er reelt vor, de kristnes, historie i fortid, nutid og fremtid.
Det glædelige er, at udkastet til en varig fredsplan allerede ligger klar. Den har med Messias og Bibelen at gøre. Kun det lille ord ”igen” skiller os, sagde en jødisk leder til mig. ”I venter, at Han kommer igen. Vi venter, at Han kommer!”
Så enkelt er det.
En kollega spurgte mig, hvad jeg gerne ville se i Israel. Svar: Primært nogle af de minoritetsgrupper af jøder og arabere, der har fundet sammen som Messias-troende med et levende vidnesbyrd om forsoning ved Kristi kors. Jeg ville da vende hjem igen – mere ”jødisk” end nogensinde! – med optagelser af sådanne samlinger som eskatologisk forsmag på et kommende fredsrige med Messias som Konge.
Og da – til den tid – skal denne profeti fra Esajas opfyldes: ”På den dag skal Israel, som den tredie sammen med Egypten og Assyrien, blive til velsignelse midt på jorden!” (kap. 19:24)
Ja, til velsignelse midt på jorden – i stedet for at være hele verdens stigmatiserede og mest udskældte ”Prügelknabe”. Thi sådan skal de messianske ord komme til at lyde: ”Velsignet være mit folk Egypten, mine hænders værk, Assyrien, og min ejendom, Israel!” (Esajas 19:25).
Jørn Nielsen,
H.C. Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved