Livets musik

En degraderet dirigent forsøger at genforene sit originale Bolshoi orkester – og måske også få styr på sit liv samtidigt.

Der er varmet op til Tjajkovskijs Violinkoncert i spillefilmen ”Koncerten” (Still fra filmen: (c) Scanbox Entertainment)

Andrei Filipov var en berømt dirigent for Ruslands Bolshoi Orkester, men blev tredive år tidligere fyret for at nægte at følge ordrer om at udskifte sine jødiske musikere med russiske. Som vicevært ved det teater, der var hans stolthed, lever han et usselt liv, men øjner chancen for endnu en gang at spille storslået musik, da Châtelet Teatret inviterer Bolshoi Orkestret til at spille i Paris. Sammen med sin gruppe af underbemidlede musikervenner og den strålende unge violinist Anne-Marie Jacquet, kaster han sig ud i et fantastisk bedrag, der skal føre ham op mod musikkens tinder for en sidste gang. Målet er Tjajkovskijs Violinkoncert, og rejsen er fyldt med underfundigt drama, familieskeletter og fremragende musik.
Selv om filmen leger med flere genrer, lykkes det aldrig for den helt at mestre sig selv. Det er en slap-stick komedie, et familiedrama, en politisk kommentar med et magisk drys af eventyrstøv, der skifter både toneleje og tempo gennem filmen. Og det er i og for sig ganske charmerende, hvis man ikke leder efter en dybere klang, for på trods af dens tendens til falden-på-halen-komik er der lige præcis nok åbenhjertig begejstring til at holde filmen over vandskorpen. Men selv om filmen aldrig helt rammer de højeste toner, rammer lydbilledet seeren med en bredside, så man bliver helt svimmel. Tjajkovskijs på skift majestætiske og blide toner væver sig gennem historien og bliver en figur i sig selv, hvilket måske også er pointen. Musikken træder ud over det spinkle plot og giver seeren et kvarter af ren, uforfalsket glæde, da orkestret til sidst spiller.

Koncerten (DVD)
1 time 58 min.