På vej hen til eller væk fra lyset…?

Har du tænkt over, at vores tro aldrig er stillestående? Den er enten voksende eller aftagende. En konstant tro er ikke mulig, med mindre det er en upersonlig forstands-tro, som kun findes i hjernen og ikke i hjertet.Kristen tro er jo ikke en abstrakt tro på nogle filosofiske formuleringer. Det er en personlig tro på en person. Jesus Kristus, som har levet som menneske, som døde, men som overvandt døden og nu er ét med Gud.

At være kristen er at tro på Jesus.
Det er at tro på det, han sagde. At han virkelig var den, han sagde. Og at det, han forkyndte var sandt og et troværdigt budskab til os fra Gud.

Kristen tro er også at tro på det, han gjorde.
Først og fremmest, at han tog al vores synd på sig, da han blev korsfæstet. Derfor kan vi nu modtage syndernes forladelse og blive forsonede med Gud. Blive Guds børn. Arvinger til det evige liv og al mulig velsignelse.

At være kristen er også at følge efter Jesus.
Jesus sagde: Kom og følg mig! De skulle ikke blot gemme troen i deres hjerter eller tænke over den i en ørkenhule. De skulle leve i troen ved at følge ham til dagligt i det almindelige samfund. Da han forlod jorden Kristi Himmelfartsdag, gav han os besked på at fortsætte arbejdet med: 1) at døbe og lære mennesker overalt, hvad han havde undervist om, og 2) at befri mennesker for sygdomme og dæmoner ved den samme autoritet, som han havde. (Tjek med Markus evang. 16)

Når vi praktiserer vores tro, vokser vi i troen. Vi opdager, at den virker. Men holder vi op med at praktisere troen, mister vi den ret hurtigt. Det er Danmark et eksempel på. Tro uden gerninger er død, siger Jakob. Men at leve hver dag i tro er til gengæld livet! Og der er hele tiden nye dimensioner at opdage. Hvis vi vokser.

Af redaktør Henri Nissen