Den hidtil bedste Harry Potter-film
Filmatiseringen af syvende og sidste bind af J.K. Rowlings Harry Potter-bøger er delt i to film – og første del af Harry Potter og dødsregalierne har haft premiere.David Yates favner Harry Potter-universets centrale historie om venskab på trods af alt i den næstsidste del af serien.
(Still fra filmen: © 2010 Warner Bros. Ent. Harry Potter Publishing Rights © J.K.R. Harry Potter characters, names and related indicia are trademarks of and © Warner Bros. Ent. All Rights Reserved.)
I Harry Potter og Dødsregalierne – del 1 har Voldemort overtaget Ministeriet for Magi.Og hans håndlangere har indført pogromlignende tilstande i jagten på halvblodsmagikere og modstandsfolk. Harry, Hermione og Ron må opgive den relative sikkerhed på Hogwarts og kaste sig ud i en desperat kamp mod tiden i forsøget på at finde de sidste horcruxer, – objekter, den onde troldmand Voldemort har forbandet med dele af sin sjæl -, for at destruere Voldemort én gang for alle.
Halvvejs gennem filmen forstår man, hvorfor filmskaberne fandt det nødvendigt at dele den sidste Potter-film op i to. Selvom de kommercielle interesser sikkert har vejet tungt, også i den henseende, er der i instruktør David Yates dygtige hænder lagt op til en film, der finder sin styrke i de stille, intime scener i stedet for eventyrfilm-genrens ofte sort-hvide skabelon, hvor bulderet fra de special effects-inficerede kampscener overdøver historien.
Prologen for filmen understreger, at Harry Potter-filmen nu er blevet voksen. Med et kunststykke af en scene (-der i øvrigt ikke er at finde i bogen), sættes udfaldet af kampen mellem Harry og Voldemort på spidsen, da Hermione i forsøget på at beskytte sine ikke-magiske forældre, vælger at slette sig selv fra deres liv.
Hogwarts finurlige magiske finesser og pittoreske natur er nu udskiftet med et goldt og dystert landskab, der afspejler Harry og resten af (den gode) troldmandsverdens stadigt voksende fortvivlelse. Den næstsidste del af historien har således forladt børneværelset og er trådt ind i en verden, hvor fare og forræderi kan komme fra den mindst ventede kant. Det er lidt af en satsning af instruktør David Yates at lægge den renskurede familiefilm på hylden, men det betaler sig til fulde, fordi han i stedet lægger vægt på det fundamentalt menneskelige i historien. Billedsiden resonerer med poetisk finfølelse følelsen af tab og tabt uskyld, og det er i scenerne mellem de tre venner, Harry, Hermione og Ron, at filmens hjerte findes.
Harry Potter og Dødsregalierne er den hidtil bedste i fortællingen om Harry Potter, fordi den tør vove sig ud i at være mere end blot et brag af en underholdningsfilm. Det er også den mest voldsomme af filmene, og jeg vil derfor være varsom med at tage de mindste med ind i biografens mørke.
Harry Potter
og Dødsregalierne – del 1
146 min.
Biografpremiere:
18. november
