Julen og Jesus står for døren
Af Keld Skovgård der er Sognepræst i Sæby.
En nytårsaften for rigtig mange år siden gik jeg rundt sammen med mine to brødre og fornøjede mig med at ringe på folks døre og så stikke af, når vi kunne høre, de kom ud i entreen.
Inden vi ringede på, havde vi sat knaldfyrværkeri fast til døren eller bundet de mærkeligste ting fast i dørhåndtaget, som de så fik med ind i entreen, når de lukkede døren op. Når de åbnede døren, var der ikke andet end røg og skrammel, for vi var stukket af og havde gemt os bag hækkene, så vi kunne more os over deres meget forskellige reaktioner.
Nu tager vi hul på adventstiden, og de kommende uger vil være præget af, at julen er på trapperne, at julen står for døren og ligesom banker på for at få plads hos os.
I bibelteksten til 1. søndag i advent hører vi, hvordan Jesus forberedte sit indtog i Jerusalem, og hvordan han meldte sin ankomst. Jesu ankomst var ikke uventet. Mange vidste fra læsning i Det gamle Testamente, at Gud havde lovet, at han en dag ville sende en forløser og befrier til dem, og mange havde set frem til den dag med længsel. Og nu, hvor Gud opfyldte sit løfte, nu, hvor den lovede Messias kom, var der en del, som var parate til at hylde ham og lukke ham ind i deres liv.
Men det var ikke alle, der havde det på den måde. Nogle kom i vildrede. Jesus svarede ikke rigtigt til deres forventninger. Han kom ikke ridende på en flot hvid hest, men på et sølle æsel. Hvordan kunne kongen fra Gud være så fattig og ydmyg og helt uden de magtmidler, som normalt kendetegnede en konge?
Mange mennesker i mængden bredte deres kapper ud på vejen foran ham, mens andre lagde palmegrene ud, alt sammen for at hylde
ham. Matthæusevangeliet 21, 8.
Andre blev forargede og vrede på Jesus. De ville ikke lukke Jesus ind i deres liv. De turde ikke tro på ham. I stedet holdt de ham udenfor, blev vrede og ville tage livet af Jesus for at blive fri for at forholde sig til ham. Jesu magtesløshed var på en måde for stærk for dem, kongemagten, der var skjult under ydmyghed.
Jesus er Guds opsøgende kærlighed til os mennesker, en kærlighed, der ikke farer frem med tvang. For det gør kærligheden jo ikke. Han slår ikke døren ind til os eller stikker foden imellem, så snart du sætter døren på klem. I stedet banker han på, kalder på vores tro og tillid til, at med ham kommer Guds kærlighed til os. Han vil, at vi selv skal lukke døren op for ham, så han kan gøre sit indtog i vore liv.
Hvor Jesus gør sit indtog, skabes der noget nyt. Men det skabes indefra. Ved evangeliet giver han os fred i hjertet ved sin tilgivelse og befrielse fra den skyld, som vil binde os til vor egen ufuldkommenhed. Hvor vi befries ved syndernes forladelse, der skabes virkelig noget nyt, som knytter os uløseligt sammen med Gud og hans kærlighed.
Hvem er det, der står for døren, når julen står for døren? Hvem er det, der banker på og ikke løber sin vej, når vi får lukket op? Hvem er det, der kommer, når julen kommer? Det er Jesus, der kommer, og det er Guds kærlighed, han kommer med.
Sådan er det ikke alene i juletiden, men hver eneste dag, og sådan var det ikke kun for mennesker for mange år siden, da Jesus gik synligt omkring på jorden. Han kommer også til dig og mig med Guds kærlighed for at gøre sit indtog og skabe nyt indefra og sætte glæden fri, også hos dig og mig, adventsglæden og juleglæden.
