Ros til DR Kirken

Svend Løbner
Journalist
Leder for Kirkeligt
Medieakademi

Nu, hvor kritikken – igen – hagler ned over Danmarks Radio, er en smule ros vel på sin plads. DR Kirken må siges at være et stykke succesformidling.
Nu afhænger det naturligvis meget af, hvem det er, der prædiker, og om præsten forklarer, hvad der står i Bibelen, i stedet for at bortforklare det. Men forleden søndags tv-gudstjeneste med Jesper Oehlenschlager fra Karlslunde Strandkirke var altså helt i top.
Nu må skællene da falde fra danskernes øjne, så de ser forbi de tykke kirkemure og oplever kirken – også Folkekirken – som et positivt bidrag til deres liv.
Hvis ellers præsterne landet over tager ved lære af DR Kirken:
• Kravler ned af piedestalen, dvs. prædikestolen.
• Stiller sig på gulvet ”i øjenhøjde” med tilhørerne
• Prædiker frit og uden manuskript.
• Bruger en helt normal stemmeføring.
• Tillader et smil og måske en joke en gang imellem.
• Inddrager deltagerne med bøn og oplæsning.
• Og – ikke mindst – tør bruge eksempler fra deres eget liv i talen.
Det gjorde Jesper Oehlenschlager, og man følte sig ikke blot ”rigtig godt underholdt” (Etta Cameron-citat) af det glade børnekor, heller ikke kun informeret af den fint strukturerede prædiken, men gudstjenesten var en helhedsoplevelse, der rørte hjertet, gav vigtige påmindelser – og endda små redskaber, man kan bruge i sit spirituelle liv i hverdagen.
Det var nyt for mig, at man kunne bruge fingrene på hånden til at komme hele vejen rundt i bønnen:
• Lillefinger: Bed for de små, børnene og de svage i samfundet
• Ringfinger: Bed for familierne
• Langfinger: Bed for de store, de indflydelsesrige i samfundet
• Pegefinger: Bed for kirken over hele verden.
• Tommelfinger: Bed for dig selv.
Med den gudstjeneste har DR Kirken gjort mere for den kirkelige kommunikation, end alle kommunikationsbureauer tilsammen.
Tak for det. For verdens bedste budskab fortjener selvfølgelig verdens bedste præsentation!