Tag en snak med dine teenagere om Wikileaks
Digitale medier er en selvfølgelighed for dagens unge. Når medierne bruges eller misbruges af hjemmesider som Wikileaks, er det et oplagt samtaleemne derhjemme.
Søndag den 28. november offentliggjorde hjemmesiden Wikileaks 250.000 dokumenter.
Det drejer sig om dokumenter, som siden 1966 er sendt fra amerikanske diplomater rundt om i verden til regeringen i Washington. 15.652 af disse dokumenter er klassificeret som hemmelige.
Konsekvensen af disse offentliggørelser diskuteres verden over, og som forældre bør man gribe anledningen og tage en snak med teenagerne. Det er nemlig vigtigt, at de voksne lærer dem at have en sund kritisk sans til information på nettet. Det skriver den norske hjemmeside Barnevakten, der rågiver om børn og medier.
Historien om Wikileaks-afsløringerne viser bl.a:
Magten og værdien knyttet til information.
Hemmeligheder som regeringer, militæret og virksomheder skjuler for offentligheden.
Hvordan teknologi kan være et tveægget sværd, og hvordan en regerings egen teknologi kan blive rettet mod den selv af almindelige borgere.
Hvordan få mennesker kan forandre verden (til det bedre eller værre) gennem den magt, som internettet har.
‘Barnevakten’ giver følgende forslag til disskusion:
1. Hvordan kan vi vide, hvad der er sandt, og hvad der er falsk på nettet?
2. Var det rigtig eller forkert af Wikileaks at afsløre de fortrolige dokumenter?
3. Hvem skal afgøre, hvad der er hemmeligt? I fortiden bestemte regeringens ledere, hvad der bør være hemmeligt, og hvad der skal offentliggøres. Med den nye teknologi kan næsten enhver person, som arbejder for regeringen eller militæret, vælge at offentliggøre statshemmeligheder via internet over hele verden. Er det en god eller dårlig ting? Eller er det bare anderledes?
Læs mere på barnevakten.no