Tanker om at leve med Kristus

Farisæerne sagde: ”Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
Af Rolf Grenov
Kunstner og
industriel designer.

Men Jesus gennemskuede deres hykleriske hensigter. ”Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig? Vis mig den mønt, I betaler skat med.”
De rakte ham en. ”Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. ”Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
”Det er kejserens navn og billede.”
”Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”
(Skattens mønt: Mat. 22,17-22; Mark.12,14b-17; Luk. 20,22-25. Stort set samme tekst)

Mønten

Flere af de mønter, vi har i Danmark, bærer et præg af vor regents ansigt. Det gælder fx en dansk tikrone og en tyver. De ligner guld, men er ikke fremstillet af noget ædelt metal. En mønt har to sider, men er en enhed. Regentens billede er præget på den ene side. Det er den side, vi kalder ”krone”, og mønten er kun brugbar i det land, hvor den portrætterede regent hersker.

Nu vil jeg nævne en helt anden ”mønt”. Den er helt ren og er støbt i det pureste guld, der blev lutret ved tilblivelsen. Det skete, da Jesus gav sit liv for os mennesker på Golgatas kors, og sådan er det med livet med Jesus, kongernes konge: Han er præget på den ene side: Krone naturligvis; jeg er på den anden side: Plat! Tilsammen er de to sider ét; nærmest udelelige.

Møntens værdi er svimlende høj, for den blev betalt med Jesu blod på Golgatas kors.
Den blev slået den dag, da jeg gav mit liv til Jesus. Da jeg sagde JA til at tilhøre ham. Hans billede er på alle de mønter, der hører til Guds rige, så det er kun et spørgsmål om hvem, der vil sige JA til at være præget på den anden side. I 1.Mosebog 1,27 læser vi, at: ”Så skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde”. Så i alle mennesker er der et præg af Gud selv, men vi kommer ikke på mønten, med mindre vi personligt giver os til ham.

Mønten kan ødelægges – flækkes, omend med besvær og kun ved hjælp af destruktive onde kræfter udefra, der får muligheden for at kunne angribe mønten. Den kan fx blive fastspændt af tidsånden, og derved blive udsat for forsøg på at blive flækket. Det kan kun ske med usigelig smerte for begge sider af mønten og med stærkt synlige mærker, der ikke kan forsvinde.
Mønten mister i så fald øjeblikkeligt sin værdi.
Det kan ske, at der kun er mindre skader efter et angreb, så delingen ikke blev gennemført. I så fald kan mønten restaureres, og den beholder sin værdi.
Mange mønter ligner guld og ser flotte ud som en blank nyslået tyver, men de er ikke af ædelt metal. De bærer et billede af en anden regent, så deres værdi er ubeskrivelig lav i forhold til den ægte mønt, hvor de to sider er forbundet af Guds Ånd.
Der er to sider på en mønt, men det er tilsammen én mønt. Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 17, vers 23: ”Når jeg er ét med dem, og du er ét med mig, så er enheden fuldkommen!”
Når jeg er præget på den ene side af denne ”mønt”, kan jeg ikke se Jesus, men han er der alligevel. Han er hos mig hele tiden! Jeg har altid Jesus i ryggen!

I en lovsang er der et kor, hvori der siges:
”Der er intet, der kan skille, intet, der kan skille, intet, der kan skille mig fra dig.”
Så giv kejseren, hvad kejserens er. Det er alt, hvad der tilhører denne verden, men giv Gud, hvad Guds er – og det er dig selv.