FASTE
Fokus på fasten: Frivilligt fravalg af mad

”Julen varer lige til påske. Nej, det er ikke sandt, for indimellem kommer fasten.” Den populære julesang har ret. Fasten er bestemt ikke ligesom julen, hvor maden spiller en central rolle – tværtimod. Fasten handler om afholdenhed.Faste betyder, at man frivilligt ikke spiser mad i en periode. I nogle tilfælde afholder man sig også fra at indtage væske og have sex.

At slå katten af tønden. Traditionen stammer fra middelalderen, hvor det var almindelig folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor blev der slået katte ihjel i hele Europa ved fastelavn. Helt frem til 1800-tallet foregik der tøndeslagning med levende katte, men som regel fik kattene lov til at løbe, når bunden var slået ud.

Det er ikke alene af religiøse grunde, at folk faster, det kan også være af helbredsmæssige eller medicinske årsager. I mange tilfælde skal man for eksempel faste før en operation, og nogle bruger det rent sundhedsmæssigt for at rense kroppen.
Andre har også benyttet sig af at faste for at udbrede et politisk budskab.
Mahatma Gandhi og hans tilhængere fastede for eksempel ofte for at lægge pres på briterne, som fik skylden, hvis de fastende døde i deres varetægt.

I kristent øjemed var formålet med fasten traditionelt set at forberede den troende gennem bøn, anger og afholdenhed til påsken. Fasten betød, at der ikke var nogen festligheder i perioden, og at man skulle holde sig fra at spise kød, fedt og mejeriprodukter. Det var kun tilladt at indtage et måltid mad dagligt.
Fasten varer i 40 dage, hvilket svarer til den periode, Jesus var i ørkenen og blev fristet af Djævelen. Det hele starter til fastelavn og slutter i påsken. Søndage tæller ikke med, så derfor falder fastelavn 49 dage før påskesøndag.

I den nordlige del af verden ligger fastelavn på grænsen mellem vinter og forår, og der har været tradition for at fejre det sejrende forår langt tid før kristendommen kom til landet. Romerne, de gamle grækere og mange oprindelige folkeslag havde også denne tradition for at fejre forårets komme.
Festlighederne omkring fastelavn var en mulighed for at klæde sig ud og på den måde slette de sociale skel i samfundet. Løssluppenhed var nemlig en stor del af festlighederne. Efter at Danmark blev protestantisk, begyndte fastelavn at tabe sin religiøse betydning, og det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.
Siden reformationen har fasten heller ikke haft den store betydning i den evangelisk-lutherske kirke i Danmark, men mange frimenigheder bruger det i vid udstrækning, og de 40 dages faste er stadig en vigtig del af den katolske lære.