Netanyahu holdt stor tale i USA – men fredsprocessen smuldrer

Statsminister Binyamin Netanyahu var nærmest på hjemmebane, da han igår talte i 45 minutter til kongressen i Washington og 29 gange blev hyldet med stående ovationer, men han benyttede ikke lejligheden til at fremsætte et banebrydende tilbud til palestinenserne, og det forekommer, som om den israelsk-palestinensiske fredsproces nu blot smuldrer videre.Rob Malley, programdirektør for Mellemøsten og Nordafrika i “International Crisis Group”, opsummerer situationen ved at udtale til bladet “New York Times”:

– Vi taler ikke længere om en fredsproces, vi taler om en PR proces.

Den USA-uddannede Netanyahu, der taler bedre engelsk end de fleste amerikanere, vidste nøjagtig hvilke strenge, han skulle slå på, for at få sine tilhørere med sig.

Netanyahu er nu på vej tilbage til Israel, hvor han kan imødese en varm velkomst fra sine partnere i regeringskoalitionen over, at den stadig er intakt, og over at hans vage udtalelse om, at “nogle bosættelser vil komme til at ligge uden for Israels grænser” ikke vil få nogen betydning for fredsprocessen.

Det var anden gang, Netanyahu fik æren at tale til kongressens to kamre. Første gang var for 15 år siden, under hans første periode som statsminister.

De amerikanske politikeres reaktion var varm. Der var blot et negativt indslag, da en jødisk-israelsk kvindelig tilhører fra Californien råbte til lyd for afslutningen af den israelske besættelse af Vestbred-området og udfoldede et rødt banner. Netanyahu benyttede denne lejlighed til at komme ind på demokratiet i USA og Israel, da han kommenterede episoden med at sige:

– Det er en ære, at man kan protestere i vore frie samfund. Sådanne protester kan mn ikke have i de farceagtige parlamenter i Teheran eller Tripoli. Dette er virkeligt demokrati.

Derpå fulgte et øredøvende bifald fra den store forsamling.

Betydningen af Netanyahus tale var ikke i det substantielle – han brød ikke nye veje – men i den varme modtagelse af hans ord. Det essentielle i hans tale var, at han havde accepteret oprettelsen af en palestinensisk stat – men at den palestinensiske ledelse ikke havde accepteret oprettelsen af en jødisk stat.

Men det forblev ved det oratoriske. En af Netanyahus politiske modstandere, Kadima-politikeren Yoel Hasson, siger om hans tale, at det var “som en valgreklame, et forsøg på at skabe et falsk indtryk af, at han er parat til at fredsforhandlinger. Men Netanyahus politik fører blot til international isolering af Israel – og en bi-national stat”.

Blandt reaktionerne på palestinensisk hold til Netanyahus tale var en udtalelse af Nabil Abu Rudeineh, talsmand for præsidenten over Den palestinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, der sagde:

– Der var intet nyt i denne tale, bortset fra flere forhindringer på fredens vej.

Den liberale israelske politiker, Yossi Said, siger:

– Igår afslørede Netanyahu, om han ønskede at blive som (de israelske ledere. red.) Menahem Begin eller Yitzhak Shamir. Det blev til Shamir. Hvis dette skulle have været hans livs tale – det ville være en ting. Men der skete intet. Det var vor levetids tale – og vores ulykke. I fravær af en fredsproces vil en proces af stridbarhed udvikle sig – og den vil til sidst eksplodere.