Israels unge demonstrerer mod vanvittige boligpriser

Israels højt besungne økonomiske situation har en bagside. Den har ikke været til gavn for
middelklassens unge, som nu demonstrerer i gaderne. Men de rige er til gengæld blevet rigere.
Situationen har eksisteret længe, men takket være en ung kvinde I Tel Aviv, 26-årige Daphni Leef, er der startet en folkebevægelse mod regeringens politik. Teltbyer fyldt af protesterende unge er skudt op over hele landet, og der har været massedemonstrationer I Tel Aviv, Jerusalem, Haifa, Beersheba, Ashdod, Nazaret, Rehovot og Kfar Saba.
Da Daphni Leef lagde sin protest ud på Facebook, havde hun ingen anelse om, at hun ville få et så stort følge – og så omgående. Hun havde rørt ved et ømt punkt: at unge i Israel ikke kan klare sig økonomisk, til trods for nogenlunde gode lønninger, fordi boligpriserne er for høje, og det samme er udgiften for unge forældre til for eksempel at have deres børn i børnehave.
I 12 byer i Israel har et stort antal unge mødre demonstreret med barnevogne, og de agter at gentage deres optog i weekenden.

For to uger siden blev de første 12 telte sat op på Tel Avivs fashionable Rothschild Boulevard. I dag er der hundreder af sådanne telte. Protestbevægelsen har bredt sig som en steppebrand over hele landet. Det er længe indestængte følelser, der omsider kommer frem.
Meget af de protesterende unges vrede er rettet mod statsminister Binyamin Netanyahu for ikke at have imødekommet de unges krav om en bolig til en overkommelig pris.

Nu har den store fagforeningsorganisation Histadrut også stillet sig på demonstranternes side. Den magtfulde organisations holdning vil være en stor støtte for de protesterende unge.
– Det er mit land, og jeg føler, det er blevet stjålet fra mig, siger en af de unge fra Rothschild Boulevard.
– Det er en menneskeret at have tag over hovedet, men vi kan ikke overkomme de skyhøje boligpriser. Det gælder om at ændre hele indstillingen til, hvad dette land kan gøre for dets folk. Der er andet end sikkerhedspolitikken, der er vigtigt, siger han.

Israels stærke økonomi må ses i en bredere kontekst. Den økonomiske vækst er i år højere (5.2 procent) end i noget andet land i OECD. Og det rekordlave arbejdsløshedstal er faldet fra 5.8 procent til 5.7.
Men denne økonomiske tilstand angår ikke de unge demonstranter. De protesterer imod de høje leveomkostninger – ikke mindst boligpriserne og andre prisstigninger.
– Vi kræver social retfærdighed, lyder teksten på en plakat, båret af en af demonstranterne. En anden plakat har teksten ”Landet, der flyder af mælk og skatter”.
En af demonstranterne siger:
– Når der er krig, forstår befolkningen at gøre ofre. Men der er roligt ved grænserne i nord og syd, og derfor har vi fået tid til at tænke på vores egen situation. Der er stigende priser på mange basisprodukter – og der er ingen i regeringen, der bekæmper dette.
En af organisatorerne ved navn Ze’ev Grawer siger det således:
– Folk må stå sammen, så vi kan gøre det klart for regeringen, at den må give os økonomisk frihed, overkommelige boligpriser og en overkommelig tilværelse.
Han tilføjer:
– Hvis regeringen svigter med at imødekomme vores krav, vil vi blokere alle landets veje.
Yael Burda, en anden af organisatorerne, siger:
– Vi kan ikke tage dette længere. Vi har alle brug for en bolig, undervisning og for at indse, at opdragelse af børn i dette land ikke kræver et prioritetslån. Vi har fået nok af den store afstand mellem lave lønninger og leveomkostningerne.
Anat Rosilio, der også er blandt organisatorerne, siger:
– Vores næste skridt er at udarbejde en strategisk plan, som vil være til gavn for vores mål, omfattende en lov om fri undervisning og en nedsættelse af priser på alle basisprodukter.

Miseren begyndte, da Likud-højrepartiet efterfulgte Arbejderpartiet, og Israel fra at være et land med en central kontrolleret økonomi fik en fri, kapitalistisk økonomi. Skattestrukturen begunstiger de velhavende på bekostning af middelklassen og dem med endnu lavere indkomst. Afstanden mellem middelklassen og klassen over bliver større i den vestlige verden, men i Israel sker dette hurtigere end andetsteds.
Politikerne skal nok vare sig for at besøge Tel Avivs teltby. De vil blive smidt på porten. Men flere af Israels store forfattere har været der for at vise deres sympati med teltboerne.
En af forfatterne, Meir Shalev, siger, at regeringen har negligeret samfundets rygrad alt for længe.
– Regeringen efterkommer blot dem, der bruger magt. Hidtil har det været de ultra-ortodokse og bosætterne. Vi anede ikke, at verdslige mennesker kunne organisere noget sådant. Der er en enorm energi her, siger han.
En anden forfatter, Roni Somek, siger, at han besøger teltlejren på Rothschild Boulevard hver dag, og at han føler det, som om han er i en revolutions fødselsstue.

Imens er der kommet en kommentar fra turistminister Stas Miseznikov fra ”Israel Beteinu”-partiet, der siger, at løsningen på boligkrisen må komme fra at sænke indirekte skatter bl.a. på elektricitet, moms på produkter og kommunalskat.
Politichefen Yohanan Danino har for første gang udtalt sig om nylige sammenstød mellem politiet og nogle demonstranter. Han henstiller til politiet ”at vise tilbageholdenhed og tillade, at der gives udtryk for en legitim protest, som ikke er imod loven og den offentlige orden”.
Det syder i store dele af Israel med disse protestaktioner mod statsmagten. Det er en israelsk version af det arabiske forår. Mange mener, at man blot ser toppen af isbjerget – og at dette er en israelsk form for intifada.