– Det er ikke vigtigst at vinde
Amerikansk fodboldhold i den tredjebedste række vil hellere give Gud ære end at vinde.Kender du den amerikanske fodboldliga? Har du et favorithold? Hvis ikke, må jeg så anbefale Charlotte Eagles?
I USA spiller de ikke bare football. De spiller også fodbold som i Europa. De kalder det bare soccer. I deres tredjebedste liga USL PRO spiller 12 hold. Et af dem er Charlotte Eagles. Men det er ikke noget helt almindeligt topprofessionelt fodboldhold. De er kristne, og det er så vigtigt for dem, at det kommer før deres fodboldplaner og målsætninger.
Selveste CNN er blevet så imponeret over deres tilgang til sporten, at de har lavet et interview med dem.
Eagles holdkaptajn Josh Rife siger:
– Jeg tror, Gud er ligeglad med, om vi vinder eller taber, og træneren, Mark Steffens, er enig:
– Vores første mål er ikke at vinde kampe. Vores mål er at herliggøre Gud.
I år kom Charlotte Eagles ikke med i slutspillet i deres række USL PRO, men det har de været 15 ud af de 17 sidste år, og i 2000 og 2005 vandt de mesterskabet. Så selvom sejre ikke er deres førsteprioritet, forhindrer det dem ikke i at vinde dem.
Ud over at spille fodboldkampe tager holdet også deres sociale ansvar alvorligt i lokalområdet, hvor de kører en fodboldskole for lavindkomsthusstande.