IM åbner døren for forandring

Der var ikke mange fremmødte ved åbent hus i Indre Mission i Køge i anledning af bevægelsens 150 års jubilæum. Lokalformand Niels-Christian Madsen mener ifølge Dagbladet Køge, en del af forklaringen er IMs mangel på åbenhed.
– Indre Mission har faktisk rykket sig rigtigt meget inden for de senere år, men vi er for dårlige til at komme ud med vores budskaber, og vores dør burde stå mere åben, end den gør. Hvis vi skal overleve bare 50 år endnu, så skal der ske en forandring, siger han.