Kristne skal samles til stor bededag i Storbritannien
1000 kristne ledere var samlet på Wembley Stadium i London for at planlægge en bededag for kristne i 2012.
Planen er at fylde hele stadiet. Dr. Jonathan Oloyede, der er en af lederne, har en vision om at se kristne samles i bøn tværs over Storbritannien. De ønsker at se nationen forandret og igen blive et folk, som bringer evangeliet ud i verden.
– Der er grund til at bede for Storbritannien, især efter de seneste uroligheder, dårlig økonomi og uretfærdige love fra regeringens side, siger han.
– De kristne briter har behov for at genvinde deres tillid til Guds ord og forbinde gode handlinger med evangeliets forkyndelse.
– Vi har brug for at fortryde vores sløvhed.