Mission: Polen
Pionerskolen fra Herning var i Polen for at prøve evangeliet af i praksis.Første hold på Pionerskolen begyndte i august. Som afslutning på skoleopholdet var syv af eleverne på en missionstur til Polen i slutningen af oktober. Den yngste var en pige på 17, og den ældste en mand på 63. I Polen skulle de få lov til at vise, hvad de havde lært på skolen. Her fortæller Dorte Dalgaard Lauritsen (21 år) om sine oplevelser med turen:
– I stor forventning til de næste syv dage stod jeg tidligt op fredag d. 14. oktober for endelig at komme af sted på missionstur til Polen. Vi var 7 elever fra Pionerskolen samt Torben Søndergaard og hans familie. En ting vidste vi, og det var, at Gud er med os! Vi var iført Guds fulde rustning og kampklare.
– Efter 11 timers rejse ankom vi til den første menighed i Gorzow Wielkapolski. Flere fra vores team fortalte vidnesbyrd, forkyndte evangeliet og fik profetiske ord til mange den aften. Efter det bad vi for de syge. En af de første, der kom frem, var en 12-13-årig dreng, som var stum! Men INTET er umuligt for Gud, så jeg og et par andre fra teamet begyndte at bede for ham.
– Umiddelbart skete der ikke noget, men efter noget tid fik drengen smerter i maven og hans hals begyndte at bevæge sig på en speciel måde. Jeg husker, at vi bad: Tak Jesus, at du er startet, og du vil fuldføre!
– Pludselig begyndte drengen at kunne sige lyde, og drengens mor som stod ved siden af begyndte at græde af glæde. Vi prøvede at få ham til at sige Jesus, og pludselig sagde han: JESUS! Vi stod målløse og kiggede på hinanden. Jeg blev ellevild drengen kunne tale! Han var helbredt! Tårerne pressede sig frem, og vi jublede af glæde over at se, hvordan Jesus helbreder. Efter ca. 20 minutters vedvarende bøn så vi et resultat. Det var for vildt!
– Samme aften bad vi for drengens mor, som før hun blev frelst havde været i noget heksetro. I Jesu navn tog vi autoritet over enhver ond åndsmagt, som bandt hende, og befalede den at forsvinde. Pludselig røg hun i gulvet og rystede over hele kroppen. Jeg prøvede at bede for hende på tysk, fordi jeg vidste, at hun forstod det sprog.
– Så pludselig stod jeg i den mest utænkelige situation og bad på tysk om udfrielse. Ingen af delene havde jeg rigtig prøvet før, men Gud var med, og hun blev sat fri! Det var SÅ fedt. Det var en stærk aften, hvor alle fra teamet fik bedt for mange. Det var vildt!
– Efter en god nats søvn hos forskellige polske familier kørte vi til en kirke i Gliwice, hvor vi skulle være resten af ugen. Derfra kunne halvdelen af teamet køre til andre byer, imens der stadig var møde i Gliwice og på den måde kunne vi nå flere mennesker på én gang . Vi holdt rigtig mange møder, og det var fantastisk at bede for folk og lære dem bedre at kende. Mange blev helbredt, for Gud kan gøre det, som fremstår som umuligt. Ved hvert møde var flere fra teamet fremme og fortælle vidnesbyrd det var så stærkt at se, hvordan mange var så åbne og sultne efter mere.
– En af aftenerne var der en ung pige til mødet, som ønskede at vende om fra sit gamle liv og have Jesus som Herre. På en og samme aften blev hun helbredt, fik tungetale og fik selv lov til at bede for en, som blev helbredt. Efter mødet om aftenen havde en fra teamet nemlig taget hende med ud på gaden for at finde nogle syge, så hun kunne bede for dem.
– Ja, det er bare med at komme i gang, så hurtig man kan. Der på gaden bad hun selv for den første, der blev helbredt, og hende der blev helbredt kom til et møde 3 dage senere, hvor hun vidnede om sin helbredelse og gav sit liv til Jesus. Det er så stort. Gud lader sig ikke begrænse af tid og sted. Han kan virkelig bruge alle.
Sent om aftenen efter mødet mødtes vi alle fra teamet, ivrige efter at fortælle hinanden, hvad vi hver især havde oplevet denne aften. Sammen gik vi i bøn for det næste møde og takkede samtidig Gud for alt, hvad han havde gjort. Al ære til ham! Kurt (63 år) fra vores team kom en aften og var ellevild det havde været den bedste dag i hans liv. Han havde oplevet helbredelser på stribe, og han ønskede bare at blive brugt af Gud. I 20 år havde han bare siddet på kirkebænken og uden at opleve det store: Det må man sige, at han har nu – og han vil nu rejse til Polen igen for at nå flere mennesker.
– Efter nogle helt uforglemmelige dage i Polen, hvor vi virkelig oplevede Guds kraft, måtte turen gå hjemad. Tre elever fra Pionerskolen fortsatte missionsturen videre til Øst-Polen, hvor de på egen hånd skulle besøge endnu flere menigheder. På vej hjem besøgte vi andre et kristent fællesskab i Frankfurt an der Oder, og det var en meget stærk oplevelse. De lovsang på tysk, hvilket var nyt for os, og vi mærkede stærkt Guds nærvær. Alt i alt fik vi nogle rigtig gode kontakter både i Tyskland og Polen og nu, hvor jeg er kommet hjem, kan jeg kun med taknemmelighed kigge tilbage på alt det, som Gud har gjort. Han har virkelig været med os! Der er intet som at tjene Jesus!
– Det var så godt at være på missionstur i Polen. Gud er med os, når vi træder ud på vandet. I ham formår vi alt. Mennesker er blevet berørt af Gud, og mange helbredt, men vigtigst af alt mennesker er blevet frelst, og der er blevet sat ting i gang i Polen, som vil fortsætte, selvom vi er rejst tilbage til Danmark. Gud kan bruge enhver, som gerne vil blive brugt. Alt det, som vi læser om i Bibelen, kan også ske i dag.
– Ofte kan man ikke huske, hvad søndagens prædiken handlede om, men når man selv får lov at handle, så husker man det. Det er værd at bemærke, og det er noget af det, de 3 måneder på Pionerskolen har lært os.
– Alt i alt har vi kørt 3000 km, været i 6 forskellige byer, forkyndt evangeliet og nået mange mennesker på en enkel uge. Tak Jesus!
