Et juleevangelie – anno 2011

Læs afslutningen på historien, hvor nogle kommunalarbejdere spiller en overraskende rolle.Den højgravide Maria er sammen med Josef til folketælling i Berlin. Maria får veer, men der er ikke plads til dem nogen steder. Endelig viser en venlig sygeplejerske dem ned i kælderen på sygehuset.
Nede i kælderen var der et lille propfyldt vaskerum. Josef hjalp Maria ind og ligge på den gamle støvede seng, med kun tre hjul og et halvbrækket ben. Sengen tippede næsten over, da hun satte sig, men Josef greb hurtigt fat i den, så den ikke væltede. Han fik fundet en stak håndklæder og gamle dynebetræk, som han lagde ind under det ødelagte ben. Nu stod sengen i det mindste lidt mere stabilt.
Josef kunne ikke sidde stille ved siden af Maria. Han havde aldrig været med til en fødsel før. Hvad i alverden skulle han dog stille op? Maria lå lige så tappert på sengen og beklagede sig kun en smule engang imellem.
Josef klemte hendes hånd og rejste sig så op. Han kunne ikke bare sidde der og kigge på, noget måtte han gøre for hende. Hendes hånd havde været helt kold, så han ville finde en dyne mere, hun kunne få over sig, eller måske nogle puder han kunne lægge under hendes hoved. Han gjorde sit bedste for, at hun kunne ligge behageligt. Nu var det eneste, de manglede, en læge!

Endelig! Josef løftede den lille baby op. Han svøbte babyen i et gammelt håndklæde og lagde den ved siden af Maria. ”Det blev en dreng!” udbrød han stolt. Han vidste godt, at det ikke var hans egen søn, men han elskede ham allerede lige så højt, som var det.
Maria drejede hovedet og kiggede på den lille baby, sikke smuk han var. Et stort smil bredte sig over hendes læber, nu var de en rigtig lille familie. Hun kiggede op på Josef, en fantastisk lille familie.
Hun var ufattelig træt, men hun havde ikke lyst til at sove. Hun ville bare ligge og kigge på det lille mirakel, der lå ved siden af hende. Da var det, at hun kom i tanke om, at han virkelig var et lille mirakel, eller nok nærmere et stort mirakel!
Tænk, hun var mor til Guds søn. Messias, den hellige. Jødernes konge! Det var en mærkelig tanke, at han var noget så stort og betydningsfuldt, sådan en lille baby.
Men selvfølgelig, Dronning Margrethe, præsident Obama og Helle Thorning Schmidt havde også engang været små babyer i deres mors favn. Hun aede den lille babys kind og lagde træt hovedet tilbage i den stak puder, der lå bag hende. Josef løftede forsigtigt det lille mirakel op og holdt ham stolt i sine arme. Derefter lagde han ham i en vasketøjskurv, fyldt med gamle lyseblå puder. Han rykkede kurven hen ved siden af den store seng, så lagde han sig selv ved siden af på en stak af dynebetræk.

Ude i byen, hvor mørket nu var faldet på, gik der en lille flok kommunalarbejdere rundt. De havde til job at samle skrald op i de store parker i byen. De havde lige slået sig ned på en bænk med hver deres øl, da de så et stort skinnende lys på himlen. De skyggede for øjnene for bedre at kunne se, hvad det var, men lyset var alt for klart.
Hvad kunne det være? Måske det bare var en helikopter, de kom jo nogle gange forbi, men de havde ikke hørt lyden af en larmende helikopter. Da var det, at de hørte en klar, gennemtrængende stemme sige:
”Frygt ikke, for jeg er kommet for at fortæller jer om en stor glæde, der skal glæde hele verden. I dag er en frelser født i Berlin, han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, som I får; I skal finde en dreng der er svøbt og ligger i en kurv, i en kælder”.
Og pludselig var der sammen med englen en stor hærskare, som lovpriste Gud og sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag”.
Da forsvandt lyset igen, og skraldesamlerne kiggede meget forvirret på hinanden. Det var da noget mystisk noget! En af dem foreslog, at de skulle gå ud for at finde ud af, om det var sandt, men Berlin var meget stor, og der var mange kældre. Men hvor skulle de gå hen? Da var det, at de fik en idé. Måske de skulle gå hen på hospitalet og kigge. Det var jo normalt der, at babyerne blev født! Så af sted mod hospitalet gik det…
 

Langt om længe nåede de frem til hospitalet. De gik forsigtigt ned mod kælderen, en, to, tre, fire, fem på række og vupti, ind ad døren og ned ad trappen. Den første af mændene stoppede brat op ved foden af trappen. Han rakte hånden op som signal på stop. Alle mændene stoppede. De kunne høre noget… Det lød som om, der var en, der sang! Nu vidste de, hvor de var på vej hen. De gik hen til døren, bankede forsigtigt på, tog i dørhåndtaget og kiggede ind…
Forskrækket over at døren gik op fór Maria sammen under dynen. Josef kom hurtigt på benene og gik hen til døren. Han hilste på manden, der havde stukket hovedet ind. Han åbnede døren lidt mere og kunne se, at der stod flere mænd bag ham.

Inden han nåede at spørge, åbnede den første af mændene munden og sagde: ”Vi fik at vide, at der i dag er blevet født en frelser. Han skulle være svøbt i en kurv og ligge i en kælder. Vi tænkte, at det højest sandsynlig var her på hospitalet.” Josef kiggede uforstående på dem. De snakkede jo tysk! Josef rømmede sig og forklarede dem på engelsk at han ikke forstod tysk.
Mændene mumlede lidt til hinanden, hvorefter en af de andre mænd trådte frem og forklarede på klart engelsk, hvad det var, de havde hørt. Josef takkede dem for de fine ord og førte dem over til den sovende baby i kurven. De knælede ned ved siden af kurven og beundrede den smukke skabning. De fortalte endnu en gang, hvad det var, englen havde sagt. Et stort smil bredte sig over Marias læber. Sikke nogle skønne ting, der var profeteret over hendes lille søn!

Hun tog sin mobil frem og skrev de ord ned, som hyrderne havde sagt. Dem ville hun gemme for evigt, de betød rigtig meget for hende. De takkede hyrderne for, at de var kommet, hvorefter hyrderne stille listede ud og op ad trapperne igen. Da de kom ud fra hospitalet, spredte de den gode nyhed om frelseren til alle, der ville høre på dem. De var glade, da de langt om længe kom tilbage til deres skraldevogne og begyndte arbejdet igen…
 
Jeg håber I har nydt min historie, og at I er kommet til at tænke lidt mere over, hvordan det var foregået dengang for 2011 år siden.
For hvis man læser historien grundigt, tænker lidt mere over, hvordan personerne har haft det, ja, så er historien meget mere spændende, end man går og tror.
Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul! Og må I altid huske, hvorfor vi fejrer jul, for det er der jo en helt særlig grund til!