Venstre sidebanner eksempel

Bedemøderne er Guds ansvar!

En af de allervigtigste ting at lære i bøn er at bede Guds bønner. Men desværre har vi ofte et forkert udgangspunkt, som hæmmer os i at opleve denne uudtømmelige kilde af liv.
Peter Tinggaard
Forfatter og
forbønsleder

Vi behandler bedemøderne som menneskets andel af Gudsrigets arbejde, fordi det menneskelig set virker underligt, at Gud også skulle tage sig af bønnen. Det er hans ansvar at besvare bønnerne, tænker vi, men det er vores ansvar at bede dem. Vi siger det sjældent så direkte, men det er alligevel sådan, de fleste af os tænker. Således placerer vi billedlig talt Gud på sidelinjen ved vores bedemøder, og vi vælger i stedet at bede vores egne personlige bønner.
Dette er nok hovedgrunden til, at vi desværre har et genkendeligt mønster ved de fleste af vores bedemøder. Når en gruppe samles til bøn, har hver enkelt en lang række ting på sit hjerte og i sine tanker. Og så snart nogen har indledt mødet, begynder en omgang spredt fægtning, hvor forbederne ”skyder” i alle mulige forskellige retninger ud fra det, den enkelte har på sit hjerte. Evangelisten beder for sjæle, hyrden for de syge og sårede, en moder for sit vildfarne barn, og alt dette krydres så med en lang række pligtbønner. Vi skal jo huske at nævne missionærerne og præsterne og de andre kirker i byen og så videre ….
Alt i alt bliver bedemødet til en forvirrende samling, hvor bønnen springer fra det ene emne til det andet, og hvor fællesskabet i bøn primært udfoldes i andres ”amen” og ”ja” tilkendegivelser under bønnerne. Og, ærlig talt giver det os nogle kedelige og ret frustrerende bedemøder.
Men Gud havde aldrig tænkt, at vores bedemøder skulle afholdes med ham på sidelinjen. Faktisk ønsker han at gennemsyre hvert eneste bedemøde, vi holder. Han vil både vise os, hvad vi skal bede om, og han vil endda udøse sin kærlighed i vores hjerter, så vi kan bede hans bønner med lidenskab og iver. Og alt dette vil han gøre igen og igen og igen.

I Guds tanker er bønnen både det sted, hvor vi mødes med ham, og det sted, hvor der er allermest kraft til at forvandle hele verden. Hvis der er noget sted, hvor der virkelig er grundlag for at forvente Guds ledelse og nærvær, så er det ved vores bedemøder.

Fra bogen ”At bede sammen” af Jofrid og Peter Thinggard.