Bag kulisserne: hvorfor støtter Rusland og Kina Assad-styret i Syrien?
Verden synes at være afmægtig over for Assad-styrets massakre af den syriske civilbefolkning, og mange spørger, hvorfor Rusland og Kina nedlagde veto i FN imod en international fordømmelse mod dette styre.Mens den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov under sit besøg i Damascus blev mødt af jublede folkemasser, der hyldede ham for det russiske veto, blev andre syrere udsat for dødelige angreb af det syriske militær, og det forekommer som Lavrov lod sig besnære til at blive vildledt – for hermed at styrke Moskva stilling i denne del af Mellemøsten.
Det er den almene opfattelse i Israel, at Rusland påny har vist, at det ikke skyer noget middel til at fremme egne interesser – selv om det kommer til at stå på samme side som det brutale Assad-styre og dermed falder den syriske civilbefolkning i ryggen
Ingen i den syriske oppopsition tror på, at det er andet end mundsvejr, når Lavrov taler om, at den syriske ledelse under præsident Bashir Assad vil fremme en dialog med oppositionen.
Barsk sprog
Realiteterne taler deres eget barske sprog. Grusomme scener af det syriske militærs beskydning af en forsvarsløs civilbefolkning fortsætter, på trods af Lavrovs drøftelser med den syriske ledelse, og alene idag meldes om 25 dræbte og 175 sårede ved regeringstroppers angreb mod befolkningen i byen Aleppo i det nordlige Syrien.
Konflikten optrappes daglig.og begynder stadigt mere at ligne en borgerkrig, hvor civilbefolkningen er næsten uden våben – og Assads soldater i stigende grad forlader hæren for at slutte sig til den anden side.
Det er hjerteskærende, at se disse blodige scener fortsætte fra dag til dag – og at befolkningen forgæves råber på hjælp udefra.
Assad ignorerer imens opfordringer fra verdensledere til at standse blodbadet. På søndag skal Den arabiske Ligas udenrigsministre mødes i Cairo bl.a. for at drøfte en plan om at sende en observatørmssion til Syrien, men ingen har illusioner om, at dette vil lette på presset mod de civile.
FN
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, siger:
– Jeg frygter, at den forfærdende brutalitet vi har været vidne til i Homs, hvos svære våben beskød civile bydele, er en barsk forløber for for, hvad der vil ske.
Ruslands støtte til Syrien stammer fra Sovjetunionens dage. De israelske efterretningsforskere Yagil Beningass og Danie Brode skriver i bladet “Internatioal Herald Tribune”, at nylige russiske våbensalg på fire milliarder dollars til Syrien har omfattet kampfly og avancerede missiler, og at anlæg til produktion af naturgas 200 km fra byens Homs opføres af det russiske ingeniørfirma Stroytransgaz.
Hertil kommer, at Rusland har dets egne problemer med islamister i Kaukasus og Centralasien og at det frygter opstande – efter den syriske model – i Dagestan, Abhkazia. Ingushetia og Chechnya,
– Ved at støtte dets allierede. Syrien, sender Kreml et stærkt budskab til afvigergrupper, som kan tænkes at ville bekæmpe ikke-populære regimer i den russiske føderation, skriver de to forskere.
Videre skriver de:
– Ruslands erklæringer om støtte til til Assad-styret er kolde beregninger for at genoplive dets stilling som en global supermagt. En fortsat russisk støtte til Assad-styret vil give Kreml en chance for at imødegå Vestens indflydelse. Moskvas støtte til Assad er ikke baseret på ideologisk eller moralsk overbevisning, men er ren magtpolitik.
Kina
– Hvad Kina angår, skriver professor Minxin Pei, tilknyttet et college i Claremont, Californien, i samme avis, at Assad-styret efter pragmatisk kinesisk opfattelse “ikke er værd at nedlægge veto for”.
Han fortsætter:
– Men russerne, motiveret af deres egne økonomiske og sikkerhedsæssige interesser i området, modsatte sig resolutionen – og Kina besluttede at det var bedre ikke at bringe forholdet til Rusland i fare og risikere at miste Ruslands støtte, når Beijing har brug for den i fremtiden..
En anden faktor, der menes at have influeret på det kinesiske veto, er det kinesiske kommunistpartis ideologi mod et skifte til demokrati.